Camilla Frederikke udsat for utroskab: Han kørte et dobbeltliv

"Jeg var ovre ham, så snart jeg så hendes navn".

Camilla Frederikke har de seneste måned været i en kærlighedsrelation med en mand, som hun var begyndt at se en fremtid med. Og han lovede hende hele verden.

LÆS OGSÅ: Gravide Rikke Gøransson afviser rygter: Mere 'Paradise Hotel'

"Der kunne vi bo", "lad os tage ud at rejse sammen", "jeg er ikke ligesom alle de andre fyre, du har datet", "den du ser her, er den jeg er".

Den populære influencer begyndte næsten at tro på det. Og heldigvis kun næsten. For nu har det vist sig, at manden har levet et vildt dobbeltliv og har bedraget hende noget så groft.

- Det du har gjort mod mig er utilgiveligt, indleder hun et opslag på sin Instagram.

Hun forklarer, at hun på baggrund af sin historie med mænd har svært ved at stole på folk, og det vidste den unavngivne mand godt. Han lovede hende "loyalitet, ærlighed, tryghed og respekt" for så at gøre det stik modsatte og misbruge Camilla Frederikkes værdifulde tillid alligevel.

- Du har løjet mig direkte op i hovedet fra dag et, mens du har skrevet med andre, datet andre og haft sex med andre. Sikke en ussel, ækel og lille mand du er, skriver hun videre i opslaget.

LÆS OGSÅ: Özlems bror udvist af Danmark: Jeg er både ked af det, vred og splittet

Stak halen mellem benene

Camilla Frederikke havde første gang kontakt med manden tilbage i 2020, hvor han sendte hende en besked på Instagram. Dengang valgte hun at "stole på sin intuition" og ikke svare, men alligevel har de to nu indgået i en relation siden november.

Hele vejen igennem har han ifølge Camilla Frederikke løjet og bedraget, og det var først, da en anden kvinde gjorde hende opmærksom på det, at hun fandt ud af det. Men selv da ville manden ikke stå ved sine handlinger.

LÆS OGSÅ: Ditte Okman om hård periode: De ville fjerne mit underliv

- Da jeg bad dig komme forbi og forklare, hvem hun var, var alt, jeg så i dine "golden retriever øjne", løgne, skriver Camilla Frederikke og fortsætter:

- Selv da du bliver direkte konfronteret og får muligheden for at være voksen og forklare dine handlinger, stikker du halen mellem benene uden et eneste sammenhængende ord.

LÆS OGSÅ: Hvis Melvin var en pige, ville han hedde…

Det er nemlig ikke kun Camilla Frederikke, som manden har løjet for. Det er alle de kvinder, han har haft en relation til gennem de seneste måneder.

Tog på ferie med en anden kvinde

'Good luck guys'-stjernen kommer også med hjerteskærende eksempler på, hvad manden har gjort.

- Tanken om, at du fortalte mig, at du var taget på ferie til Gran Canaria med din familie, men i virkeligheden var taget på ferie med en af dem, du også ser.

LÆS OGSÅ: TV 2-deltager amok: Dømt for at bide dørmand

- Tanken om, at grunden til din kalender altid var proppet med arbejde ikke var, fordi du faktisk arbejdede, men fordi du havde piger ved siden af.

- Tanken om, at du mandag aften var sammen med mig hele aftenen, kyssede og krammede mig og holdt mig i hånden, hvorefter du tog direkte hjem og sov med en anden.

Camilla Frederikke afslutter dog med at slå fast, at hun aldrig var forelsket i ham, og at hun vil glemme ham og fortsætte stærkere uden ham i sit liv.

I kommentarsporet er det da også væltet ind med støttende og kærlige ord, blandt andre fra Mette Helena Rasmussen.

- Fuck det lyder svært det der. Det må gøre så ondt at være blevet svigtet. Det havde du ikke fortjent. Men hvor er jeg glad for, at du er af med ham. Jeg har prøvet noget lignende. Jeg opdagede, jeg hed Leif i hans kontakter i hans iPhone. Og at han havde flere kærester. Det gør ondt. Jeg var lige så fast besluttet på aldrig at se ham igen. Vær ekstra omsorgsfuld overfor dig selv lige nu. Jeg håber, der er gode mennesker omkring dig, lyder de opbakkende ord fra 'Nybyggerne'-dommeren.

LÆS OGSÅ: Tog og solgte hårde stoffer: Nu forklarer 'Bachelor'-stjerne

Du kan selv læse hele Camilla Frederikkes opslag herunder: