Christian Elhauge færdiguddannet som Finansøkonom
Christian Elhauge færdiguddannet som Finansøkonom

‘Årgang 0’-Christian færdiguddannet: Det skal han nu

I dag var en stor dag for 'Årgang 0'-deltageren.

Christian Elhauge, der er kendt fra TV 2-programmet 'Årgang 0', blev i dag onsdag færdiguddannet som Finansøkonom, men Christian er slet ikke færdig med at uddanne sig. Han læser nemlig videre og skal være ejendomsmægler.

Artiklen fortsætter under videoen af Christians mor, Tina.

- Den 1. januar startede jeg i praktik i Home Højbjerg, hvor jeg var i tre måneder i forbindelse med mit studie, som jeg har færdiggjort nu. Efter de tre måneder fik jeg tilbudt en trainee plads, og der har jeg arbejdet fuldtid siden, og der fortsætter jeg nu, fortæller Christian til HER&NU og Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Chok: Derfor sidder Rune Klan i kørestol

Selvom Christian kun har arbejdet fuldtid som trainee i to måneder, så går det strygende.

- Jeg er allerede begyndt at sælge boliger. Jeg har været der i to måneder, og på de to måneder har jeg solgt tre boliger. Den sidste blev lukket i dag. Så det går virkelig godt, og jeg er mega glad. Det er en stor chance, som jeg er taknemlig for.

LÆS OGSÅ: Aflyser koncerter: Jada er gravid

Om halvandet år er Christian færdig som trainee og uddannet ejendomsmægler.

- Imens jeg arbejder som trainee skal jeg læse tre fag op, og om halvandet år får jeg så skrevet mit navn ind i ejendomsmæglerregisteret og er så autoriseret ejendomsmægler, fortæller Christian glad.

LÆS OGSÅ: Geggo laver nyt program med sin bror

Ikke tid til fejring

Selvom Christian blev uddannet Finansøkonom i dag, så var der ikke tid til den store fejring.

- Fejringen har vi faktisk gemt lidt, fordi jeg skulle direkte på arbejde efter. Jeg havde et købsaftale-møde med et hold kunder, som skulle forbi butikken og have gennemgået deres købsaftale og underskrive. Så mine forældre stod klar med en gave og flag, men så var det ellers på arbejde, fortæller Christian, der har fejringen til gode.

LÆS OGSÅ: Amalies mor: Har ikke talt med Amalie i 5 uger

Christian Elhauge færdiguddannet som Finansøkonom
Christian Elhauge færdiguddannet som Finansøkonom