'Robinson'-vinder giver status på pengepræmien: Det er svært

Mikkel har endnu ikke rørt de 500.000 kroner.

I efteråret kunne seerne følge med, da 47-årige Mikkel Bertelsen skrev sig ind i historien som den 23. vinder af 'Robinson Ekspeditionen'.

LÆS OGSÅ: SE DEN SØDE VIDEO: ‘Vild med dans’-stjerne er blevet far igen

Efterfølgende tikkede pengepræmien på de 500.000 kroner ind på hans konto, før skat vel at mærke, og mens de fleste af os nok havde taget hul på godterne, så har Mikkel her godt et halvt år senere endnu ikke så meget som rørt ved pengene.

Mikkel har tidligere fortalt om sine planer for pengepræmien, og ligesom saldoen på kontoen har planerne heller ikke ændret sig.

LÆS OGSÅ: DR-vært modtog dødstrusler: Jeg blev virkelig bange

- Jeg vil godt bruge dem på noget anti-mobning i forhold til børn. Pengene står øremærket til det, jeg skal bare lige finde ud af, præcis hvordan jeg gør det. Jeg kunne godt tænke mig at kombinere det med mit spil og nogle skoler. Men jeg synes, det er svært. Jeg kunne godt tænke mig selv at være med i det, men jeg er ikke verdens bedste til at stå og snakke foran mange mennesker, forklarer Mikkel til Realityportalen.

Siden efteråret er han dog kommet lidt nærmere, hvordan han vil sætte fokus på anti-mobning.

- Jeg har en idé om, at man tropper op på en skole med det spil, jeg har lavet for mange år siden, og så spiller man lidt. Samtidig kommer der nogle spørgsmål og dialog måske. Jeg vil eventuelt slå mig sammen med nogen, som har mere forstand på at snakke om, hvordan man skal opføre sig over for hinanden og kan formidle det i børnehøjde, forklarer han og tilføjer:

- Jeg kunne godt tænke mig, at det er noget, som varer ved år efter år, så det bliver en ting.

LÆS OGSÅ: HER ER DATOEN: ‘Landmand søger kærlighed’ vender tilbage

Opfinderen af spillet 'Klask' kan dog fortælle, at der går lidt tid endnu, før pengene kommer i brug.

- Til foråret regner jeg med, at der ruller noget ud, afslutter han.

LÆS OGSÅ: Sussi overrasker: Scorer nyt job