Philip May er klar til næste skridt

En livsfortælling præget med op- og nedture vil være en del af Philip Mays nye projekt.

Under den kække jargon og det glade ydre, gemmer sig også en livsfortælling med både op- og nedture, der har formet Tv-personligheden Philip May til den, han er i dag. De erfaringer fra livet vil han fortælle og dele i et nyt projekt.

LÆS OGSÅ: ‘Nybyggerne’-par deler stor beslutning: Eventyret er slut

HER&NU møder Philip May til et pressemødet på 'Pluto Tv Danmark', hvor han sætter flere ord på, hvad det er.

- Jeg arbejder på noget foredrag, jeg måske skal holde. Det vil handle om mit liv, min PTSD, mit misbrug dengang, realityverdenen og sådan nogle ting, fortæller han.

Døden på klos hold

Tilbage i 2010 var Philip udstationeret i Helmand-provinsen i Afghanistan. Men det var desværre også en tid, der ændrede hans liv radikalt.

Blot fire uger før sin afrejse mistede han to soldaterkammerater under en skydeøvelse med mortérkanonerne. Han mistede yderligere tre kammerater under sine syv måneders udsendelse, der satte sine spor. I podcasten 'Fuld af fordomme' har han tidligere fortalt han, hvordan senfølgerne udviklede sig til PTSD og et misbrug.

- Efter jeg kom hjem fra Afghanistan, tog jeg stoffer, hver gang jeg var fuld. Det startede som et weekendmisbrug, fortalte han.

LÆS OGSÅ: 10 ting du ikke vidste om 'Love is blind'

Fire år efter sin udsendelse valgte Philip at tjekke ind på 'Paradise Hotel' i håbet om at få en frisk start. Intet gik dog som planlagt.

- Efter 'Paradise' troede jeg, at jeg skulle hjem og have styr på livet, men der gik ikke længe før alt kollapsede. Jeg sniffede kokain, når jeg var vågen og for at sove, tog jeg sovepiller. Jeg var egentligt ligeglad med, om jeg vågnede op igen. Jeg kunne ikke mere, fortalte Philip videre i podcasten.

LÆS OGSÅ: Ikke alt var idyllisk i 'Sommerdrømme'

Ændret livsbane

I dag har Philip fundet fodfæste igen. Udover at have kæresten Simone Hvenegaard ved sin side, så har parret også sønnen Vilmar, hvor ethvert moment nydes sammen. Faderskabet, for Philip, har nemlig på mange måder ændret alt.

- Fra ikke at have noget ansvar for et andet menneske til lige pludselig at have det STØRSTE ansvar, hvor ALT, hvad du gør, bliver prioriteret anerledes. Det har været rigtig godt for mig. Det har næsten reddet mit liv, fortæller han til HER&NU.

LÆS OGSÅ: Efter anklage om dyremishandling: Nu er der nyt

HER&NU spørger også ind til parrets babydrømme og ønske om familieforøgelse for fremtiden, her faldt svaret prompte.

- Der kommer flere børn. Spørgsmålet er bare hvornår? Lige nu? Nej. Hun er ikke gravid, også selvom det kun tager to minutter, siger han og griner.