Martin Brodersen og Pernille Mikkelsen fra 'Gift ved første blik' 2023

Nomineret til 'Årets drama': Nu reagerer 'Gift ved første blik'-Martin

Martin Brodersen var ikke helt tilfreds med klippet i sin tid.

Der er ikke længe til at 'Reality Awards' løber af stablen, hvor der bliver uddelt priser til tv-personligheder, der har gjort sig særligt bemærket i reality-programmer fra indeværende år.

Artiklen fortsætter under videoen:

Martin Brodersen, der deltog i kærlighedseksperimentet 'Gift ved første blik', hvor han blev viet med Pernille Mikkelsen, er én af dem, der er nomineret i år.

LÆS OGSÅ: Blachman hylder Albert Dyrlund: Han var et geni

Det er kategorien 'Årets bedste drama', han er nomineret i, med scenen hvor han banker i bordet under et skænderi med Pernille.

Køkkenkonsulenten har tidligere givet udtryk for, at han var ked af klipningen af programmet, og særligt klippet, hvor han banker i bordet, var han ærgerlig over.

HER&NU har derfor adspurgt 'Gift ved første blik'-deltageren, hvordan han har det med nomineringen.

- Jeg har gjort det, og jeg kan ikke lave om på det, der skete dengang, og det er også det, som folk godt kan huske: "Det er dig, der banker i bordet". Nu har det været ude, og alle har set det, og det er fint, det er jeg kommet mig over, fortæller han.

LÆS OGSÅ: Soeren Le Schmidt afslører: Var blind på det ene øje under 'Vild med dans'

Efter episoden er kommet på afstand, tager Martin det på ingen måde tungt, at han er nomineret.

- Jeg griner lidt af det, og tænker: "nå jamen, det var sgu da meget sjovt". Selvom det selvfølgelig ikke var sjovt i momentet. Men sket er sket, siger Martin.

LÆS OGSÅ: Alex Høgh Andersens tumulte år: Var langtidssygemeldt

Han håber derfor også, at han får hevet trofæet med hjem.

- Nu hvor jeg er nomineret, så håber jeg da, at jeg kan gå hele vejen. Der er heller ingen, der har vundet før fra 'Gift ved første blik', afslutter han.