Hemmeligt tiltag: 'Gift ved første blik'-Saras særlige krav til Nicklas

Sara Hove Klok Kristensen havde en dealbreaker i forhold til sit match.

Ethvert parforhold har sine kompromiser, men for de giftelystne singler i 'Gift ved første blik' er det ikke alt, som er til debat.

Derfor har deltagerne i fællesskab med produktionen forud for deres match noteret en række såkaldte dealbreakers.

Artiklen fortsætter under videoen.

Nogle af de mest udbredte dealbreakers gennem årene er rygning og afstand, og sidstnævnte var blandt andet også en dealbreaker for Sara, som er aktuel i den nuværende sæson.

- Det var vigtigt for mig, at eksperterne fandt en, der boede maks en time fra Vejle, fortæller 33-årige Sara Hove Klok Kristensen.

Den unge lærerinde er selv bosat i den østjyske by, og heldigvis blev hendes krav imødekommet.

- Nicklas er fra århus, lyder det.

Udover den store dealbreaker havde Sara også et par andre ønsker.

- Jeg går også meget op i kommunikation og samtale, så han måtte også meget gerne være en, som havde lyst til at snakke om tingene. Derudover ville jeg gerne have en, som havde et godt menneskesyn.

LÆS OGSÅ: Ikke set på tv: Kyssede inden bryllupsmiddagen

Om Nicklas og Sara finder melodien i 'Gift ved første blik', kan du finde ud af ved at zappe hen på DR1 klokken 20.00 de næste mange torsdage i streg.