Fie Laursen plaget af ekskæreste: Tror han er sønnens far

En mand bliver ved med at kommentere Fies sociale medier med påstande om, at han er hendes søns far.

Fie Laursen har den seneste tid fået en del beskeder fra følgere, der har lagt mærke til, at der er noget usædvanlig aktivitet på hendes profil. Nu giver hun et fællessvar til alle, der spørger hende, hvad der foregår.

LÆS OGSÅ: Emil Midé og Louise måtte skjule romance: Kyssede bag kameraerne

- En fyr, jeg havde et slags forhold til, har kommenteret mange af mine billeder fra mange forskellige profiler. Jeg har blokeret alle profilerne og forsøgt at slette alle kommentarer, men han bliver ved, indleder Fie på sin Instagram story og fortsætter:

- Han mener, at han er Mateos far. Det er super akavet, for vi har lavet DNA-tests, og han er ikke faren. Han er bare overbevist om, at Mateo ligner ham.

LÆS OGSÅ: Vild afsløring efter DNA-test: Fik besked fra ukendt bror

Manden skrev først til Fie privat, hvor hun slukkede hans drøm om at være far, ved at vise ham DNA-testen. Men det var ikke nok til at overbevise ham, og han tyede derfor til mere offentlig metoder.

- Som jeg sagde, da nyheden om min graviditet kom ud, så var der to mænd, der kunne være faren, og han var ikke faren. Og nu sidder jeg her i en virkelig akavet situation, hvor den her mand bliver ved med at kommentere offentligt, og der er mange, der ser det, og jeg har vist ham, at han ikke er faren. Men det er han overbevist om, at han er, lyder det fra en opgivende Fie.

- Jeg kan simpelthen ikke blive ved med at holde øje med, om han kommenterer, og blive ved med at blokere og slette.

LÆS OGSÅ: Fie Laursen svindlet

Intet andet end kærlighed

Fie og manden havde ikke snakket sammen i over et år, før han pludselig gjorde sin tilstedeværelse klar for både hende og hendes mange følgere.

LÆS OGSÅ: Micah og Irina skabte drama i 'Love is blind': Nu forklarer de hvorfor

Til trods for den anstrengende situation, sender Fie dog kun kærlige ord og forståelse hans vej.

- Han er en rigtig sød mand, og jeg har intet end kærlighed for ham. Jeg tror bare, at han gerne vil have, at han er faren, og det er der, det bliver akavet. Og jeg tror, at der er nogle mennesker, der har svært ved at acceptere sandheden, og han havde virkelig håbet, at det var hans barn, så han skal lige sluge den, fortæller hun og tilføjer, at det både er akavet for hende og barnets rigtige far.

- Han har aldrig skrevet noget grimt til mig, han har kun skrevet søde ting som, "Ej, den baby ligner godt nok mig" eller "Min dreng". Hvis I ser, at han kommenterer, så lad være med at sende ham hate, for han vil mig ikke noget ondt.

LÆS OGSÅ: Petra Nagel fik vild overraskelse før roseceremoni i ‘Bachelorette’: Gravid