Caroline Petersen: Blev syg af 'Paradise'
Det havde store konsekvenser for Caroline Petersen at være med i tv-programmet som 18-årig.
I det nyeste afsnit af 'Tsunami' gæster Caroline Petersen programmet. Hun blev kendt, da hun som 18-årig onanerede i bedste sendetid på TV3 i 'Paradise Hotel'. Det gav hende kaldenavnet Onani-Caroline, som fulgte hende i mange år efter.
Og selvom hun endte med at vinde programmet, fortryder hun i dag en del af sin deltagelse - blandt andet det føromtalte onani. Og da værterne på 'Tsunami' er ved at udråbe hende til en first mover i forhold til feminisme og spørger ind til konsekvenserne, står det klart, at det ikke er omkostningsfrit at være first mover.
LÆS OGSÅ: 'True Love'-par tager stor beslutning
- Jeg er blevet dømt meget på det, det har ødelagt en del. Det er også det med, at så råber folk af en, det har givet mig social angst, fortæller Caroline og afslører, at hun tager antidepressiv medicin imod sygdommen.
Mere negativt end positivt
Det kommer bag på værterne, som spørger ind til, hvorvidt hun fortryder sin deltagelse.
LÆS OGSÅ: Linse husker Geggos biologiske far: En hottie
- Der har været mere negativt end positivt. Der er slet ikke nogen, der griber en, og det er også det, der er problematisk, især når man er 18 år, jeg var jo et barn inde i hovedet. Det var sjovt i starten, men så blev jeg ældre, og det hænger jo stadig ved, jeg bliver stadig genkendt af unge mennesker.
Caroline er ikke i tvivl om, at hendes sociale angst er kommet efter deltagelsen i 'Paradise Hotel', for hun havde ikke angst før. Og især i øjeblikket, hvor hun bliver genkendt, kommer det til udtryk i form af et angstanfald.
LÆS OGSÅ: Vennerne fra 'Først til verdens ende': Her er vores store kærlighed
- Så kan jeg ikke få vejret, og mit hjerte hamrer, og jeg tror, jeg skal dø og besvime. Det kommer for eksempel, hvis jeg møder en flok unge mennesker. Det er jo primært dem, så råber de Onani-Caroline, og det er noget, jeg har skammet mig over. Nu skammer jeg mig ikke længere, men det er ligesom det. Jeg er ikke så god til sådan noget der, jeg vil helst være i fred, fastslår hun.
Hun indrømmer, at i starten elskede hun opmærksomheden, og det var det, hun ville have ud af at deltage i 'Paradise'. Men det blegnede hurtigt, og så mærkede hun konsekvenserne.
Blev tibudt ny 'Paradise'-deltagelse
Derfor er Caroline også færdig med reality-tv, og hun advarer andre unge og mener, der burde være en minimumsalder på 20 år for at deltage i programmer som 'Paradise Hotel'.
Her er produktionen dog kommet hende i forkøbet, for en af ændringerne, da programmet blev ændret til 'Paradise' er netop en minimumsalder på 20 år. Alligevel har den tidligere deltager ikke meget pænt at sige om det nye format.
LÆS OGSÅ: Scorer nyt job: Camilla Boraghi forlader skærmen
- Jeg blev faktisk spurgt, om jeg ville være med i 'Paradise' for en måned siden. Det sejler jo også deres sæsoner. De har jo ingen seere, det er blevet noget lort. Jeg kan godt lide selv at se folk, der skejer ud og er vilde. Jeg skal bare ikke selv være med i det, lyder det med et grin i podcasten.
I de senere år er der fra produktionens side kommet ekstra stor fokus på deltagernes mentale trivsel, og deltagerne i 'Paradise' og de seneste sæsoner af 'Paradise Hotel' får psykologisk støtte efter deres deltagelse i programmet.