Ærlige Pernille Vermund: skam og skyldfølelse

Det blev ikke uden kvaler, da Pernille Vermund trådte ind i sit tredje ægteskab.

Tredje gang er lykkens gang.

Det lader i hvert fald til at være tilfældet for Pernille Vermund, der i sommers giftede sig med Claus Bretton-Meyer i et hemmeligt bryllup.

LÆS OGSÅ: GVFB-Mark er klar til ny kæreste

Claus er Pernilles tredje ægtemand, og det skabte dengang bekymringer for Pernille.

- Men vi har tænkt meget over, hvordan man gør, når det ikke er første gang, man skal sige ja til et andet menneske. Vi havde en snak med vores lokale præst om det, for hvad tænker folk, når man har sagt ja til for evigt før, og det var det så ikke alligevel?, fortæller hun til ALT for damerne.

Claus og Pernilles præst kunne dog hurtigt mane bekymringerne i jorden, da kærligheden trods alt er det vigtigste.

- For mig – især – var der lidt skam og skyldfølelse forbundet med det. Og her sagde præsten noget ret fint. Hun sagde, at vi bare skulle glæde os over, at vi faktisk troede på kærligheden og troede på, at den kunne opstå igen. Hun sagde, at hun oplevede alt for mange voksne mennesker, der bliver skilt og aldrig tør åbne sig for kærligheden igen. Og som jo så ender med måske at leve halve liv, fordi de ikke kaster sig ud i det og tør tage imod det, der er. Og lige der kunne jeg bare mærke, at det var hende, der skulle vie os, siger Pernille.

LÆS OGSÅ: 'Bagedysten' vender tilbage: Skal du med?

Pernille har tre sønner fra sit første ægteskab, som sluttede for 12 år siden, og i 2021 brød hun med sin anden ægtemand, Lars Tvede.

Kort efter mødte hun den tidligere chef for DBU, Claus, og gnisterne fløj, da hun tømmermændsramt tog på deres første date.

LÆS OGSÅ: Kåre Quist reagerer på bruddet: Jeg er ikke illoyal