'X Factor'- finalisterne: Det frygter vi til finalen
I aften træder de nu tre finalister for sidste gang op på den store livescene til finalen i dette års ‘X Factor’. Kom tættere på finalisterne her.
De startede ni finalister, og over de sidste seks fredage er feltet af 'X Factor'-finalister stille og roligt snævret ind til tre. Lucy, Henriette og gruppen 'Anthony Jasmin' skal i aften kæmpe om den eftertragtede titel, som vinder af dette års 'X Factor'.
Realityportalen.dk har taget en snak med de tre finalister om deres håb, forventinger og frygt til aftenens store finale-brag.
'Anthony Jasmin'
Til audition stillede de begge op som solister, men endte som en sammensat gruppe, som Blachman så store muligheder i. Og nu venter finalen.
- Det er så sindssygt, at vi er i finalen, og vi glæder os til at skulle på scenen og synge vores vindersang, siger Jasmin.
- Vi troede ikke på, at vi kunne nå finalen, da konkurrencen gik i gang. Faktisk troede vi, at vi ville ryge som nogle af de første. Så at nå finalen er meget surrealistisk for os, tilføjer Anthony.
Men med en stor finale i aften, hvor alt skal gøres perfekt, er der også noget at frygte.
- Bare vi ikke glemmer teksten på grund af nerver, siger Jasmin.
Og duoen, der på intet tidspunkt har stået i farezonen, håber i den grad på sejr i aften.
LÆS OGSÅ: ‘X Factor’-finale: Se hvilke store stjerner der optræder
Henriette
- Jeg glæder mig til at optræde for sidste gang i 'X Factor' og fyre den af som aldrig før, jeg vil gå ud med et brag, siger 16-årige Henriette, der nu tør tro på sejr.
- Jeg tror på sejr, det er jeg nødt til, og jeg elsker min vindersang, den er pisse fed og blevet min ynglingssang, siger Henriette.
Hun har dog har været plaget af halsonde op til finalen, og hun frygter derfor de høje toner.
- Min hals har drillet mig lidt her på det sidste, men det er ved at blive meget bedre. Jeg har derfor haft svært ved at nå de høje toner, der er i min vindersang, så det frygter jeg lidt til finalen, siger hun.
LÆS OGSÅ: Det skal de synge til ‘X Factor’-finalen
Lucy
Norsk-fødte Lucy fra Thy-lejren har hele vejen igennem været bookmakkernes favorit til sejren, og hun har lige som 'Anthony Jasmin' heller aldrig været i nærheden af farezonen.
- Jeg glæder mig til at stå på scenen og give et godt show, og jeg elsker min vindersang. Den har stor personlig betydning for mig, siger Lucy, der er lidt mere formel, når det kommer til vinderchancer.
- Jeg har jo en tredje del chance, men det tager jeg time for time, det er svært at tænke på nu, men jeg håber da, jeg vinder, griner 23-årige Lucy.
Og lige som de andre finalister har hun også sin frygt.
- Jeg frygter, at jeg skulle glemme teksten eller falde, slutter hun af.
Se om din favorit vinder ‘X Factor’ i aften klokken 20.00 på DR.
LÆS OGSÅ: Chokeret Remee: Ufatteligt at Pernille røg ud
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.