Utro 'Paradise'-hunk fik kønssygdom: Gav kæresten skylden
En velkendt 'Paradise'-hunk smittede kæresten med en kønssygdom, men han løj og fik hende overbevist om, at hun selv var skyld i det.
I slutningen af juli blev det afsløret, at det tidligere ‘Paradise’-par Jonas Ptak og Maja Bebe Larsen vender tilbage til skærmen i et nyt program sammen.
De medvirker nemlig i TV 2-programmet ‘Middag med min ex’ hvor Jonas og Maja er på date sammen for at se, om de vil give forholdet en chance til, eller om det i stedet skal være et endegyldigt farvel.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-forhold endegyldigt slut: Hun har ændret sig
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-babe taler ud om kærestens død
Afsnittet blev sendt i aftes, og her kom der for alvor et par sandheder på bordet. Blandt andet kunne Maja fortælle, at Jonas havde været hende utro, mens de var sammen, og efterfølgende smittet hende med en kønssygdom. Han slap dog afsted med sit sidespring, da han fik Maja til at tro, at hun selv havde anskaffet sig kønssygdommen:
- Når man melder sig til 'Paradise' skal man til lægen, da man ikke må komme derned og have kønssygdomme. Da vi så kommer hjem, er kærester og ikke har været sammen med andre, så finder jeg ud af hos lægen, at jeg har fået noget, som ikke skal være der. Du fik mig så overbevist om, at det var min egen skyld, forklarer Maja til Jonas i TV 2-programmet.
LÆS OGSÅ: ‘Divaer i Junglen’-stjerner er med i nyt ‘Kongerne’-program
LÆS OGSÅ: ‘Love Island’-par har fundet sammen igen
- Det beviste jo, at du havde været sammen med andre, når jeg havde fået en kønssygdom, selvom jeg ikke havde været sammen med andre end dig. Den kønssygdom burde jo ikke have være der ellers, fortsætter hun, hvorefter Jonas spørger, hvordan hun kunne tro, at det var hende selv, der havde skylden, når hun ikke havde været sammen med andre:
- Da jeg spørger dig, siger du, at det må være mig, og det troede jeg så på, fordi jeg var 19 år og totalt naiv. Så jeg troede, at jeg havde været på toilettet det forkerte sted. Det fik du mig til at tro. Og det var virkelig ikke sjovt at finde ud af sådan noget og så være glad for dig, forklarer Maja ærligt.
Jonas og Maja kommer i afsnittet frem til, at de ikke skal finde sammen igen, men at de godt kan være venner fremover.
Se Maja og Jonas i ‘Middag med min ex’ HER!
SE BILLEDERNE: ‘Paradise’-babe har fået nye bryster
LÆS OGSÅ: Amalies vilde fødselsdagsgave: Nye bryster