Sex i ’Big Brother'-huset: Se klippet her

Så skete det endelig! Hartmann og Phillip havde lørdag sex i 'Big Brother'-huset.

Selvom der var mange dyner med inde i hulen, så var det tydeligt at se, hvad Hartmann og Phillip havde gang i.

De to turtelduer havde længe haft svært ved at holde fingrene fra hinanden, og lørdag aften fik lysterne frit løb. Kun iført undertøj listede de to sig væk fra de andre beboere og op i hulen i haven, hvor de kunne hygge sig i fred.

Undskyld, mor!

Hartmann havde lovet ikke at have sex i huset (Foto: SBS)

Inden Hartmann tjekkede ind i ’Big Brother’-huset lovede hun sin mor, at hun ikke ville have sex i huset. Men i lørdags måtte Hartmann altså give efter for sin lyst til Phillip.

- Undskyld, mor!, lyder det fra Hartmann efter turen i hulen.

Men Hartmann er ikke ene om at undskylde, for Phillip skynder sig at tilføje:

- Der røg mit job.

LÆS OGSÅ: 'Big Brother'-Katja: Jeg blev mobbet

Brød sex-kontrakten

Philip havde skrevet under på, at han ikke vil give den gas under lagnerne (Foto: SBS)

Inden Phillip meldte sig til programmet havde han gjort sig en masse overvejelser omkring det. Blandt andet havde han lovet sin arbejdsgiver og tilmed skrevet under på, at han ikke ville have sex i ’Big Brother’-huset. Om det vil få konsekvenser for Phillips jobsituation vides endnu ikke.

De to kåde unge mennesker havde længe haft indledende øvelser i form af hede kys, og Hartmann havde også givet Phillip en hjælpende hånd, før de altså gik hele vejen i lørdags.

Se hele hule-seancen i ’Big Brother’ i aften klokken 21.00 på Kanal 5, men kan du ikke vente, så kan du allerede nu se en lille teaser for lørdagens uartigheder herunder:

Se sex-klippet her.

LÆS OGSÅ: Afsløring: Knaldperlen og Dolken indtager 'Big Brother'-huset

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser