Sæsonpremiere på 'Mig og min mor': Mød de nye deltagere
Forholdet mellem mor og datter eller mor og søn er helt unikt - og det får Kanal 4's seere lov at opleve i endnu en sæson af 'Mig og min mor'.
Den 19. februar blænder Kanal 4 op for endnu en sæson af 'Mig og min mor'. Og det er virkelig en sæson, der viser, at 'mor' ikke er en, man kan undvære.
Den nye sæson kommer til at byde på glædelige gensyn med gamle kendinge, men også et helt nyt mor og datter-par kommer til at tone frem på skærmen. Glæd jer!
LÆS OGSÅ: Nadialine: Jeg er intet uden mine læsere
Diana kan ikke klare sig selv
Det nye par i den kommende sæson er Marianne og hendes 21-årige datter Diana. Diana har forsøgt at løsrive sig fra sin mor, da hun for knap to år siden flyttede hjemmefra.
- Diana er helt ny i ”Mig og min mor” og et levende bevis på en datter, der ikke kan undvære sin mor. Hun bor nemlig stadig hjemme hos mor-Marianne i Esbjerg, selvom hun tidligere har været fløjet fra reden, og det er Marianne virkelig træt af, lyder det i en pressemeddelelse fra SBS Media.
Men madlavning, rengøring og vasketøj var dengang en uoverkommelig opgave for den unge pige. Men så er det godt, at mor altid er klar til at hjælpe til, selvom Marianna snart håber, at hendes datter flytter hjemmefra - igen.
LÆS OGSÅ: Joy og Mia modtager klager
Gensyn med de kendte ansigter
Selvfølgelig byder den nye sæson på Jessica Priscilla og mor Jette, Nadialine og mor Anja, Simone og mor Bettina og Peter og moren Dorte. Men selvom de alle er tilbage, så er tingene ikke helt, som de plejer. Mor Jette har nemlig fået en fedmeoperation, og samtidig er Jessica Priscilla flyttet hjemmefra, hvilket gør mor Jette en smule nervøs.
- Hun frygter derfor, at ensomheden vil træde ind, når hun nu skal sige farvel til de to vigtigste ting i sit liv. Men med sit sprudlende og positive sind finder mor-Jette altid på noget, så hun kan nyde godt af datterens selskab.
Hos Peter og mor Dorte er det omvendt. Her er det nemlig Peter, som finder på en masse aktiviteter - for han vil have sin 'gamle' mor tilbage.
- Peters mor Dorte fik for mange år siden posttraumatisk stress og måtte dermed opgive sit elskede job som dagplejer. Det er noget, som går Peter meget på, for han drømmer om at få sin stærke og fanden-i-voldske mor tilbage, som han husker hende fra sin barndom. Så når han lokker hende ud i noget grænseoverskridende, handler det i virkeligheden om, at han vil vise hende, at hun kan klare meget mere, end hun selv tror.
Se med, når der er premiere på 'Mig og min mor' den 19. februar klokken 20:00 på Kanal 4.
LÆS OGSÅ: Mor Jette om sit vægttab: Jeg er heldig
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.