'Robinson'-Birte anklager TV3 for snyd
'Robinson'-deltageren vidste ikke, at hun ville miste sin talisman.
Seerne kunne mandag aften studse over, hvorfor Birte ikke valgte at bruge sin talisman, når hun ellers ville miste den. Men sandheden er, at Birte troede, hun kunne sikre sig en plads i finalen med den, afslører hun på sin Facebook-profil, skriver Se & Hør.
- TIL ALLE JER, DER TÆNKER "HVA' FAN' LAVER HUN??!! Produktionen havde ikke oplyst Simone Annfeldt og jeg om, at hvis jeg kom i duel, ville jeg miste min talisman, skriver hun og fortsætter:
- Det er så sjovt at se afsnittet i dag (mandag, red.), hvor produktionen har klippet Jakobs stemme ind, hvor han siger, at talismanen ikke gælder, hvis man kommer i duel - fedt at se, at de lige vil redde deres egen røv, fordi de kan se, at de har lavet en fejl med ikke at oplyse os noget som helst om, hvad en talisman kan og ikke kan.
LÆS OGSÅ: Sandheden om Simones exit: Var rigtig syg
Var villig til at at tage en chance
Ved ø-rådet fortalte Birte, at Jakob nu havde ødelagt hendes plan, fordi han gjorde det klart for alle, at hun havde talismanen. Samtidig pointerede hun, at hun ikke vidste, at hun ville miste den, hvis hun kom i duel.
- Godt klippet sammen af produktionen, så det hele bliver fremstillet anderledes til jeres fordel. Tillykke med det produktion, skriver hun.
Birte erkender, at hendes sikre finaleplads røg.
- Jeg gamblede og tog chancen. Jeg var villig til at tage chancen om at kunne vinde en eventuel duel for at beholde min talisman til næste gang. Det er svært for mig at vinde dyster og fredninger - så derfor brugte jeg den ikke - men det er svært at gamble, når man ikke må tænke længere frem, end spillet tillader.
LÆS OGSÅ: Friis efter exit: Jeg var naiv
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.