Ulrik fra 'Robinson' og 'Gift ved første blik': Det er sgu et godt spørgsmål, hvad jeg skal købe. Måske man kan komme i tanke om noget. (Foto: Janus Nielsen)
Ulrik fra 'Robinson' og 'Gift ved første blik': Det er sgu et godt spørgsmål, hvad jeg skal købe. Måske man kan komme i tanke om noget. (Foto: Janus Nielsen)

Reality-stjerne løber sit maraton nummer 1000

I dag rundede Ulrik Pihl lidt af en milepæl, da han på hjemmebane løb sit maraton nummer 1000.

Fynboen Ulrik Pihl, som blev landskendt for det korte ægteskab med Ane Fleischer Larsen i 'Gift ved første blik' i 2015, løb i dag H.C. Andersen Marathon. Men selvom det at løbe et maraton er en bedrift i sig selv, så er der ingen tvil om, at dagens største bedrift tilhørte Ulrik, som også har deltaget i 'Robinson Ekspeditionen'.

LÆS OGSÅ: Stine Kronborgs vilde forvandling

I dag løb Ulrik nemlig sit maraton nummer 1000, og mens han blev interviewet af de lokale medier, stod løbevennerne klar i feltet, da klokken nærmede sig 10. Ulrik indfandt sig kort inden start, hvor han tilsluttede sig løbeklubben, som i dagens anledning løb med en guldballon, hvor der stod "Ulrik Pihl nr 1000" på. Ganske symbolsk for dagen løb Ulrik nemlig med løbsnummeret 1000.

LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blik'-Ulrik: Ane var dårlig i sengen

Artiklen fortsætter efter billedet.

Ulrik havde også følgeskab af en anden reality-fyr nemlig 'Robinson'-deltageren Mathias Lynge, som løb sit sjette maraton.

Milepæl på hjemmebane

Det var dog ikke noget imod Ulrik Pihls maraton nummer 1000, og det var næppe tilfældigt, at milepælen for Ulrik, som bor i Ringe på Midtfyn, blev nået i Odense. Det var nemlig her, han fik sin debut som maratonløber tilbage i 2006. Det skete også ved H.C. Andersen Marathon.

LÆS OGSÅ: ‘Kærlighed hvor kragerne vender’-stjerne afslører vildt vægttab

I dag var en festdag for Ulrik og løbevennerne, som kom sammen i mål med Ulrik i spidsen i tiden 3:54:51. Det er altså næsten en time langsommere end Ulriks rekord på distancen, som er 2:57:23, men i dag handlede det om alt andet end tiden.

- Dagen i dag betyder meget. Der er kommet folk fra nær og fjern og folk, jeg har løbet med mange gange før, er taget til Fyn for løbe mit maraton nummer 1000 med mig. Det har været en lang og følelsesmæssig dag med mange indtryk, men jeg er glad og tilfreds, fortæller Ulrik til HER&NU.

LÆS OGSÅ: WOW! ‘Årgang 0’-stjerne er blevet gift

Har sat sit næste mål

Ulrik var da også ét stort smil, da han efterfølgende modtog den sport-cola, som var hans største ønske på målstregen. Udover sport-colaen fik han også en fin gavekurv af løbsarrangøren, hvor der blandt andet var et startnummer til næste års udgave af H.C. Andersen Marathon.

Og Ulrik har allerede sat sig for at nå sit næste mål.

- Næste mål er, at jeg gerne vil have gjort år 2022 færdigt. Jeg er godt på vej til at slå det maks antal, jeg har løbet af maraton på et kalenderår. Så året skal gerne løbes godt af. Mit maks indtil nu på et år er 103. Jeg vil gerne op på 130 i år. Det er ikke helt urealistisk. Jeg tænker, at planen er at tage 100 ad gangen og egentlig bare ét maraton ad gangen. Jeg bliver ved, så lang tid det er sjovt, og jeg gider og kan holde mig skadefri. Så gammel er jeg heller ikke, så jeg har da tænkt mig at fortsætte, afslutter den 41-årige løber.

Se Ulriks billeder fra den store dag herunder.

 
View this post on Instagram
 

A post shared by HCA Marathon (@hcamarathon)