Randers-drengene: Det var spil for galleriet!
Der er blevet grinet både med og af de skøre østjyder. Imens har de grinet af os, fordi vi er hoppet lige i fælden. Det hele var nemlig spil for galleriet, fortæller de.
Randers-drengene blev lynhurtigt kendt i det ganske danske land, efter deres udskejelser og skæve karakterer. I gårsdagens afsnit af ’Sommer i Sunny Beach’ forlod de så drukparadiset, og som alt andet de gæve gutter foretager sig, gik det ikke stille for.
Årsagerne til tilmeldingerne var forskellige, men motivet var det samme for alle fem gutter: Underholdning til de danske tv-seere.
- Grundene til at vi sagde ja til deltagelsen i Sommer i Sunny Beach sæson 3 var internt vidt forskellige i vores gruppe. David og Thomas Holst’ grundlag var mere eller mindre udelukkende blot at levere en underholdningsbombe til det segment, der nyder at følge fulde idioters udskejelser. Ulf – Der først kom med i programmet dernede igennem hans legendariske tatovering ”Thomas Holst er homo” havde ikke selv meldt sig til programmet, men blev igennem sine idiotstreger ”set” af programmets tilrettelæggere. Imens Emil og jeg havde en lidt anden tilgangsvinkel, fortæller Frederik til Realityportalen og fortsætter entusiastisk:
- Emil og jeg havde lige siden vores første år i Sunny (2011, red.) talt om at gøre vores ”udskejelser” til omdrejningspunkt for en øget underholdningsværdi i programmet, da vi rent ud sagt fandt de tidligere deltagere i programmet ret vattede og intetsigende set i perspektiv til de eventyr og ting, som vi bedrev i Sunny Beach. På samme tid ville vi lave en grinagtig parodi på den type af reality-deltagere, der er kolde overfor at udstille sig selv latterliggjort for at opnå opmærksomheden så som Gunne, Blæs og Flotte Fyr .
'Sunny Beach'-deltager møder skepsis hjemmefra
Planlagde deres roller nøje
Da drengenes beslutning om at deltage var taget, gik de i gang med at tilrettelægge de roller, som de ville påtage sig til lejligheden.
- Vi nåede frem til en konsensus om, at det kunne være en rigtig sjov oplevelse – så hvorfor ikke bare kaste os ud i det. Internt havde vi også alle aftalt, hvordan vi skulle interagere med hinanden for at skabe et spænd af udtalelser og handlinger, som folk ville reagere på, så vi ikke bare blev glemt ligesom de andre deltagere. Emil og jeg afholdte flere møder inden vores rejse, hvor vi drøftede, hvordan vores adfærd skulle udspille sig i programmet og faktisk også konkret nogle ting, vi ville gøre i selve programmet , fortæller Frederik, som dog må erkende, at de desværre ikke nåede alle tingene.
LÆS OGSÅ: ‘Sommer i Sunny Beach’: Vanvittig sæson
Ellers ville redigeringsholdet udstille os
Det krævede langt tids planlægning for drengene at finde frem til de stereotype karakterer, som vi har kunnet nyde i programmet, og alt blev således nøje planlagt inden afgang.
- Vi vidste, at hvis vi ikke udstillede os selv på en meget selvironisk måde, ville redigeringsholdet gøre det, så derfor spillede vi overvejende selvironiske parodi-karakterer, så vi havde styr på, hvordan vi ville blive udstillet, siger han og fortsætter:
- Vores mål var jo i den grad at underholde seerne, så derfor satte vi nogle standarder, som vi skulle overgå, for eksempel Gunne og Blæs, Flotte fyr og Maria. Men vi følte også, at vi kunne gøre det langt bedre end dem. Vi følte ikke, at de ting, som de lavede i programmet, var noget specielt, og at vi ville være mere underholdende, forklarer Frederik med et glimt i øjet.
LÆS OGSÅ: Diva-Maria: Jeg er vokset fra Sunny
Kun positive reaktioner
Randers-drengene er efter deres deltagelse i programmet blevet mødt med en enorm respons både på gaden og især på facebok, og mængden af positive kommentarer kom faktisk helt bag på de unge fyre.
- Selvfølgeligt vidste vi, at vi ville få en masse respons – dog ikke i nærheden af det, vi har fået. I forhold til at mange af de ting vi havde planlagt at udføre dernede var langt vildere, end det vi lavede. Vi var også sikre på, at vi ville få negativ respons ligesom for eksempel Flotte Fyr har fået, men vi er ekstremt overrasket over, hvor meget positiv respons, som vi har fået ovenpå vores præstation. Jeg har ikke oplevet nogen negativt respons endnu, udover nogle få lavintellektuelle, naive og intetsigende kommentar på Ekstra Bladet.
LÆS OGSÅ: Hjemløs i Sunny Beach
Det hele var spil for galleriet
Der er blevet grinet både med og af dem, peget fingre og snakket løs om de skøre østjyder. Imens har de og deres bekendte grinet af os, fordi vi er hoppet lige i fælden. Det hele var nemlig spil for galleriet, og derfor er de kun blevet mødt med smil og skulderklap af venner og bekendte.
-Vores venner, kollegaer og bekendte synes bare, at det er "skide godt fundet på", ”endeligt er der nogen, der tager tykt pis på de reality-idioter” og "verdens klasse underholdning", de kan jo tydeligt se, når vi laver sjov, og at især Emil og jeg har taget hver vores facade på og spiller den helt ud. Det vil nok overraske de fleste, at Emil og jeg faktisk sjældent drikker blandt andet på grund af andre og mere ambitiøse prioriteter og rent personlige forhold, og at Sunny kun var 3. gang jeg drak i mere end et halvt år. Min familie har ikke taget det særlig tungt, de ved hvordan jeg er til dagligt og kan ligesom mine venner sagtens, at se jeg laver sjov med det hele. Alt i alt har det været en super god oplevelse, og vi håber, at der kommer flere af slagsen, slutter Frederik.
Hvad drengene har af videre planer, og om de har til sinde at underholde danskerne mere, har de ikke afsløret for Realityportalen, men vi håber i hvert fald, at vi får dem at se igen.
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.