Nicklaes efter utroskab: Vores forhold var usundt
I onsdags afslørede Line Maria, at Nicklaes Olsen havde været hende utro med Christel Trubka. Siden har fans og følgere fordømt Christel og Nicklaes', og det har fået Nicklaes til at åbne munden.
Det kom som et chok for mange, da Line Maria Busk og Nicklaes Johannes Olsen fortalte, at de to reality-stjerner ikke længere danner par.
Efter bruddet har et rygte floreret i stor stil på de sociale medier, og i onsdags valgte Line Maria at bekræfte det: Nicklaes var hende utro med hendes gode veninde og realitykollega Christel Trubka.
LÆS OGSÅ: CHOK: Realitystjerne skal i fængsel
Artiklen fortsætter under videoen, hvor Line Maria fortæller om Nicklaes' utroskab...
Efterfølgende har Nicklaes været meget stille, men nu åbner han op, for han har en del på hjertet.
- Jeg har gjort det. Det er utilgiveligt, og jeg er fucking ked af det. Jeg fortryder det rigtigt meget, lyder det fra Nicklaes.
LÆS OGSÅ: Her er den nye vært på 'Natholdet'
Langt fra sandheden
Selv om Nicklaes undskylder og slår fast, at han har gjort noget utilgiveligt, så vil han gerne komme nogle usandheder til livs. For i følge ham var forholdet langt fra det glansbillede, som man kunne se på sociale medier.
- Line Maria vil gerne have, at det hele ser godt ud, men at sige at vores ferie var romantisk, er bare ikke sandheden. Vi slog op to gange og var uvenner rigtig tit.
- Mine venner og familie har sagt, at vores forhold nok ikke var sundt, men jeg ville bare gerne have, at det skulle lykkes, selvom det nok ikke har været det rigtige længe, forklarer Nicklaes.
LÆS OGSÅ: Amalies eks i retten: Tiltalt i gigantisk svindelsag