Natklubejer: 'Paradise Hotel'-deltagere angreb mig
Der var masser af drama på natklubben Billy Booze til årets Reality Awards-efterfest, og to kommende paradisoer er i natklubbens søgelys.
Det gik vildt for sig, da hele den danske reality-verden var samlet mandag aften - og til tider gik det også lidt for vildt for sig. Især til efterfesten på natklubben Billy Booze var der problemer, og det har nu fået natklubben til at efterlyse to personer for vold.
- Den ene af de to drenge befandt sig ude på pigetoilettet, hvor han blev bedt om at gå ud. Det var han åbenbart utilfreds med, så han og hans ven forsøgte at angribe mig med slag og vold, fortæller Billy Booze-ejeren Benjamin Kelly til Realityportalen.dk.
- Vores - nu tidligere - dørmandsfirma tilbageholdt ikke personerne, så jeg valgte at følge efter dem op til Rådhuspladsen for selv at tilbageholde dem. Dette resulterede i noget tumult, hvor de to drenge valgte at stikke af i stedet for at stå ved deres uacceptable opførsel.
LÆS OGSÅ: DRAMA efter Reality Awards: Slagsmål og anholdelse
Kommende paradisoer
Natklubben har valgt at smide et billede af de to overfaldsmænd op på Facebook. Og mens deres ansigter måske ikke får en klokke til at ringe endnu, så gør de det snart. Begge er nemlig med i den kommende sæson af 'Paradise Hotel', der løber over skærmen på TV3 til foråret.
Der er tale om 23-årige Jonas Hansen og 24-årige Mathias Jensen, og Billy Booze-ejeren er slet ikke i tvivl om, at det var de to.
- Jeg er slet ikke i tvivl. Det er 100 procent sikkert, fortæller Benjamin Kelly, der ikke har meldt det til politiet - endnu.
- Vi er lige ved at få sammensat hændelsen fra vores overvågning. Vi venter, indtil vi har 100 procent styr på det hele. Der er mange vidner, folk var meget fulde, og vores overvågning er fra mange, mange kameraer.
GALLERI: Så vildt var årets Reality Awards
Paradisoerne afviser
Det har ikke været muligt for Realityportalen.dk at få kontakt med hverken Jonas Hansen eller Mathias Jensen, men de to har en helt anden opfattelse af sagen. Sådan lyder det fra TV3's presseafdeling, der har været i kontakt med dem.
- Jeg har talt med dem, og de har en helt anden opfattelse af, hvad der er sket. Men vi har ikke lyst til at komme nærmere ind på det på nuværende tidspunkt, hvis det bliver til en sag for politiet. Men som sagt, så fortæller de altså mig en helt anden historie, siger Jon Pagh, TV3's presseansvarlige for 'Paradise Hotel'.
- Jeg vil dog slå fast, at vi naturligvis altid indskærper over for vores deltagere, at de skal opføre sig ordentligt ude i byen, når de deltager i vores programmer. Men på nuværende tidspunkt ved vi altså ikke med sikkerhed, hvad der er op og ned i denne sag.
//
EFTERLYSNING!!!Disse 2 Paradise-wannabe's har overtrådt § 244 i nat på Billy Booze og på Rådhuspladsen... Hvis du... Opslået af Billy Booze på 26. januar 2016
LÆS OGSÅ: Wetter efter anholdelse: Jeg er uskyldig!
LÆS OGSÅ: Buttplug-dramaet fortsætter: Lægerne kan ikke få den ud
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.