I 11. sæson af 'De unge mødre' mødte vi for første gang Natacha Nikita og hendes søn, Remi. Remis far havde hun mødt i Tyrkiet, og hun var alene med sønnen, som blev tvangsfjernet fra den unge mor, som kæmper for at få ham hjem igen. Foto: Kanal 4

Natacha Nikita har fået Remi hjem på samkvem

Efter halvandet års kamp med kommunen, har Natacha Nikita endelig vundet en vigtig sejr.

Sidste januar gennemgik den unge mor Natacha Nikita et sandt mareridt, da hun fik fjernet sin søn Remi. Men nu er der endelig positiv fremgang i sagen.

- Jeg var til et opfølgningsmøde omkring Remi sidste fredag, hvor vi aftale, at Remi nu skulle hjem på samvær. Idet jeg går i skole, får jeg lov at få ham fire timer hveranden fredag fra 9.45-13.45, fortæller hun og fortsætter:

- Endelig er det lykkes, men det har også været hårdt arbejde, nødvendig selvudvikling og accept af de forskellelige ting. Og så af ren og skær stædighed!

LÆS OGSÅ: Natascha Linea om datteren: Hun vokser og har det godt

"Han følte sig hurtigt hjemme"

Selvom Remi ikke har været hos sin mor længe, var der ingen problemer med at have ham hjemme i så lang tid.

- Vi har brugt dagen på ren hygge! Han følte sig hjemme meget hurtigt, og da plejemoren skulle gå, sagde han "okay, så bliver jeg her", hvilket varmer mit hjerte utrolig meget.

- Vi har bare leget. Og så har vi spist frokost sammen for første gang i et år og otte måneder, det er stort, men også underligt, da jeg jo ikke kender ham så godt mere. Jeg er selv vildt glad over, at han nu må komme hjem, og håber vi snart, at vi få mere tid sammen.

LÆS OGSÅ: Natacha Nikita glæder sin mor 

Holder fødselsdag næste gang

I 'De unge mødre' ser vi afsnit efter afsnit, hvor stor en støtte Natacha Nikitas mor er igennem hele processen. Og derfor skal hun også se sit barnebarn næste gang, der er samkvem. I samme omgang har Remi nemlig fødselsdag.

- Min mor og mine to brødre kommer fredag den 20. september, hvor jeg igen har samvær. Så holder vi for hans fødselsdag, da han fylder tre år den 22. september, afslutter hun.

Planen er på sigt, at den unge mor skal have sin søn en hel weekend.

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.