Jan Swyrtz har valgt at trække sig fra programmet. Foto: TV3

'Luksusfælden'-ekspert: Folk forventer, at vi kommer med en tryllestav

Folk forventer alt for meget af 'Luksusfælden' nu, mener eksperten Jan Swyrtz.

De tre eksperter, Carsten Linnemann, Jan Swyrtz og Mette Reissmann, er blevet budt lidt af hvert i den seneste sæson af 'Luksusfælden', hvor de har været på nogle hårde opgaver.

- Jeg har mærket en stigende tendens til, at folk bare forventer, at vi kommer og svinger tryllestaven og skaffer nogle fede aftaler med deres kreditorer. De forventer for meget, siger Jan Swyrtz til Realityportalen.dk.

- Sådan spiller klaveret altså ikke. Vi giver dem en håndsrækning og hjælper dem, men det kræver også en indsats fra dem selv. Men folks lyst til det er faldet i løbet af de seneste ti år.

LÆS OGSÅ: CHOK efter ‘Luksusfælden: Nu er vi gået fra hinanden

Dejlig følelse

Denne sæson har dog ikke kun budt på dårlige oplevelser, og eksperterne har hjulpet mange af de folk, som har tilmeldt sig 'Luksusfælden'. Mange af programmets tidligere deltagere er også kommet helt ovenpå, som man kunne se i aftenens afsnit.

- Det er da en dejlig følelse at vide, at vi har hjulpet nogle mennesker på rette vej. Det viser, at det er muligt, og at vores tid ikke er blevet spildt på dem. Det er da fedt, fortæller Jan Swyrtz.

LÆS OGSÅ: Skuffet ‘Luksusfælden’-ekspert: Den forkerte beslutning

Gør det simpelt

Eksperterne kan ikke komme ud til alle folk med økonomiske problemer, men Jan Swyrtz har et helt generelt råd til folk, som er ved at komme for langt ud. Og det er ganske enkelt, fortæller han.

- Man skal første og fremmest have sig et overblik over det hele. Der skal gerne flere penge ind, end der forsvinder ud, og så må man prioritere. Man skal gøre det simpelt for en selv.

Hvis man allerede er kommet for langt ud, så søger 'Luksusfælden' i øjeblikket deltagere til en ny sæson. Optagelserne til den er allerede i gang, og det bliver igen Carsten Linnemann, Jan Swyrtz og Mette Reissmann, der skal hjælpe gældsramte danskere tilbage på sporet.

LÆS OGSÅ: ‘Luksusfælden’-Henrik: Eksperterne brød klokkeklar aftale!

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.