Foto: TV2

'Landmand søger kærlighed'-Alice har fundet ny fyr

Allerede den nat, hvor Alice skred fra Ole, blev hun trøstet af sin nye flamme.

Torsdag forklarede Alice, fra 'Landmand søger kærlighed', hvorfor hun forlod landmanden Ole i vrede allerede aftenen inden, at han skulle vælge mellem hende og Gitte. Heldigvis har Alice allerede fået en ny mand i sit liv.

- Jeg har mødt en ny fyr. Han er dog ikke landmand, fortæller en glad Alice til TV 2.

Den nye mand hedder Jan, og parret lærte hinanden at kende på en datingside, inden Alice meldte sig til 'Landmand søger kærlighed'.

LÆS OGSÅ: ‘Landmand søger kærlighed’-Ole havde sex i programmet: Nu fortryder han

Fandt trøst hos Jan

Selvom Alice og Jan havde skrevet sammen på datingsiden, havde de aldrig mødtes. Det skete dog den nat, hvor Alice forlod Ole, og kærligheden blomstrede mellem hende og Jan.

- Da jeg kørte fra Oles gård i Kolding, kørte jeg direkte over til ham. Jeg skulle bare have trøst, forklarer Alice og uddyber:

- Da jeg satte mig ud i bilen, ringede jeg og spurgte, om jeg måtte komme hjem til ham, og det måtte jeg gerne. Og så trøstede han mig resten af natten.

Jan og Alice bor 24 kilometer fra hinanden og ser hinanden minimum hver weekend.

LÆS OGSÅ: ‘Landmand søger kærlighed': Alice taler ud om sit exit

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.