Kay: Jeg er ikke færdig med reality
29-årige Kenneth ’Kay’ Hansen har været med i diverse realityprogrammer, men han er langt fra færdig.
De fleste kender nok Kay fra ’For lækker til Love’ og ved også, at den charmerende jyde har været aktuel i ’For lækker til KBH’ på TV3. Men, hvornår var det egentlig, man så Kay på skærmen, for første gang?
-Jeg var faktisk på tv for første gang i 2009, hvor jeg deltog i ’Dagens Mand’, fortæller Kay til Realityportalen.dk og fortsætter:
-Jeg var med i ’Dagens Mand’ på samme tid som Gustav og Sidney Lee. Jeg havde travlt med mit arbejde, så jeg lagde reality-tv lidt på hylden på det tidspunkt, men jeg kunne jo alligevel ikke modstå det.
LÆS OGSÅ: Gustav forlader Danmark
Vil brede karrieren ud
Den krænse jyde vil gerne være kendt i lang tid, og han har en idé om, hvordan man gør det:
-Jeg vil ikke være med i en masse oveni hinanden. Jeg vil ikke ende ligesom Sidney Lee, som pludselig var med i alle programmer, og så blev folk trætte af at se på ham, forklarer Kay.
Den populære fyr har fået flere tilbud om at deltage i diverse programmer, men Kay ved, hvad han vil, og hvad han ikke vil:
-Jeg har sagt nej til flere tilbud, og har også aftalt med TV3 om, at jeg ikke vil lave noget tv oveni hinanden.
LÆS OGSÅ: Susan K: Jeg deltager ikke i hvad som helst
Stadig begge ben på jorden
Realityportalen.dk har spurgt Kay, om han føler, han har forandret sig efter, han er blevet kendt, og her er Kay ikke i tvivl.
-Jeg har ikke ændret mig! Den eneste forskel er, at jeg før i tiden tog en bus, hvor jeg nu har råd til at tage en taxa. Men, hvis folk synes det er snobbet eller lignende, så er det deres problem, afslutter han.
LÆS OGSÅ: Christiane har stor succes som forfatter
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.