Irina taler ud om svært emne: Sidste måned troede jeg ENDELIG, det lykkedes

Irina Olsen har det seneste år været frustreret over, at hun ikke er blevet gravid, nu sætter hun ord på sine følelser.

Irina 'The diva' Olsen har aldrig lagt skjul på, at hun og manden Morten 'Faustix' Olsen ønsker sig et barn mere sammen. De har tidligere været i tvivl om, hvornår den rette tid er, men den rette tid har været der længe. På Instagram åbner Irina ærligt op for emnet.

- "Irina, er det rigtigt at du er gravid?" "Skulle I ikke have nr. 2?" Jeg bliver jo ikke overrasket over lignende spørgsmål hver dag. Ud over mine egne forventninger om, at det burde da ske lige så nemt som 1. gang, så kommer andres forventninger oveni det og minder mig om det hvert 5. minut af dagen. Jo længere tid det tager, jo mere fylder det, skriver Irina ærligt på Instagram.

LÆS OGSÅ: Simone bekymret for Lennys OCD: De vaner er jo sindssyge

Irina har længe gået med sine tanker alene, og selv ægtemanden Morten har haft svært ved at få hende til at sætte ord på sine følelser omkring det sårbare emne. Men nu er hun klar til at dele ud af sine tanker.

- Jeg er nu over fasen, hvor jeg tænker "Hvorfor gider min krop ikke det her?". Jeg bebrejder ikke mig selv og stoler på timingen af det hele. I have to!, skriver Irina fortsat.

LÆS OGSÅ: 'Luksusfælden'-deltager: Eksperterne undskyldte bagefter

Positiv test

I sidste måned skete der det, som Irina har ventet på.

- I sidste måned troede jeg ENDELIG at det lykkedes, men ville lige vente med at fortælle det til Morten, til jeg var 100%. Jeg var gået mange dage over tid, og testen var positiv. Men så kom smerterne, og det blev ikke til noget alligevel. Jeg kan huske, at jeg gik rundt og gav mig selv lov til at være super glad i kort tid, for nu lykkedes det jo. Jeg kunne næsten ikke fremstamme ordene til Morten, da jeg skulle fortælle ham, hvorfor jeg græd så voldsomt, fortæller Irina og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Irina imponeret over Faustix

- Man tør næsten ikke at glæde sig på forhånd, inden man tager fem positive tests. Jeg er alligevel et ret godt sted i mit hoved i disse dage og passer på mig selv samtidig med, at vi ikke stresser over noget, selvom frustrationen overtager lidt nogle dage. Påvirker det her mig - JA! Jeg kan blive lidt ked af det nogle dage, men er samtidig helt sikker på, at alt er, som det skal være, og vi selvfølgelig bliver forældre igen.

LÆS OGSÅ: Ung mor gravid: Bliver alenemor til tre

Flere kender følelsen

Irina har gået med sine tanker og frustrationer det seneste års tid, og hun ved godt, at hun ikke er alene om at have det sådan, hvilket også er en af grundene til, at hun åbner op. I hendes opslag på Instagram viser flere stor medfølelse og forståelse.

- Det er en emotionel rutchebane at prøve at blive gravid - det ved alle, der har kæmpet for at blive det. Det “fucker med ens hjerne” so to speak. For det er så stor en beslutning - ønske og håb. Hvor er det godt at høre, at du ikke bebrejder dig selv, men stoler på universets timing. Jeg krydser fingre for jer. Og som så mange også skriver, så ved man ikke, hvad der ligger i kortene for en - men en ting ved du - i er blevet velsignet med den skønneste datter, skriver Christiane Schaumburg-Müller til Irinas opslag.

LÆS OGSÅ: Oh Land om 'X Factor'-sejr: Kun én ting manglede

Også blogger Joan Divine, der sammen med danser Michael Olesen har kæmpet for at blive gravid, kommer med en støttende kommentar.

- Åhhh sødeste dig, føler med dig. Men tro på det. Dejligt du stadig har modet og håbet. Sender kærlighed, skriver Joan Divine til opslaget.

LÆS OGSÅ: Juniorbager gør karriere: Køb mine kager!

Irina og Morten har sammen datteren Allessia på seks år.

Irina Olsens hus, Nivå. Allessia, Morten Olsen og Irina Olsen. (Foto: Janus Nielsen)
Irina Olsens hus, Nivå. Allessia, Morten Olsen og Irina Olsen. (Foto: Janus Nielsen)