Irina i babylykke: Planer om familieforøgelse

Noget tyder på, at influencer og iværksætter, Irina Olsen, har planer om at udvide sin familie endnu engang.

Den 36-årige influencer og iværksætter Irina Olsen blev mor for anden gang i juni sidste år, da sønnen Aston kom til verden ved kejsersnit.

Selvom hun gennemgik en svær graviditet med blandt andet hyperemesis, går hun med tanker om at blive gravid igen.

LÆS OGSÅ: Mette Sommer i feriemareridt: Pisse bange

- Tanken strejfer mig. Er det sidste gang jeg (vi) har en baby, skal jeg aldrig være gravid igen?, skriver hun i et opslag på sin Instagram-profil.

Irina Olsen, som danner par med Morten Olsen, der er mere kendt under DJ-kunstnernavnet Faustix, blev for ni år siden forældre for første gang til en pige ved navn Allessia.

- Vi har længe drømt om at være fire, lige nu har jeg kun energi til to, skriver hun i opslaget og fortsætter:

- Jeg har jo nærmest lige været gravid og født, men jeg bryder mig ikke om tanken, at jeg ALDRIG skal det igen.

LÆS OGSÅ: Jan Hellesøe skal være far for fjerde gang: Ikke planlagt

Se Instagram-opslaget herunder: