Far for fjerde gang: Ikke planlagt

Jan Hellesøe har i forvejen tre børn, og nu har han og konen, Mari Louise Hellesøe, fået en lille efternøler.

Den kendte hypnotisør, illusionist og psykologiske manipulator, der blandt andet er kendt fra DR programmerne 'I hjernen på stjernen' og 'Fuckr med dn hjerne', er blevet far for fjerde gang.

Artiklen fortsætter under videoen.

Det fortalte han onsdag aften til Billed-Bladet, og til HER&NU uddyber han i dag:

- Jeg blev far for tre uger siden. Vi er meget glade, og han behandler os godt. Det er dejligt, fortæller Jan Hellesøe og afslører, at graviditeten ikke var planlagt:

- Det var sådan lidt, skete det, så skete det, og vi elsker vores børn, og jeg elsker at være sammen med dem, så der var ikke den store tvivl.

LÆS OGSÅ: Chok for Christian Kjær: Stævnet af sønnen

I dag er Jan Hellesøe 41 år, og hans kone, Mari Louise Blaabjerg Hellesøe, er også i 40'erne. Derfor var graviditeten en lille velsignelse.

- Der er mange, der kæmper, så man føler sig jo... ja, jeg ved ikke, om jeg vil sige heldig, men noget i den stil, forklarer han.

Intet navn

Selvom den lille dreng har været i verden i snart en måned, er navnet endnu ikke fundet.

- Vi søger med lys og lygte. Man går og tænker, kigger, fornemmer og mærker efter hvilken personlighed han har, og hvilket navn der passer til den, forklarer han.

LÆS OGSÅ: Ny stuepige afslører tv-snyd i 'Badehotellet'

Noget tyder dog ikke på, at den kendte hypnotisør kommer til at afsløre navnet. Han er nemlig i forvejen far til en 7-årig pige, en 10-årig dreng og en 17-årig dreng, og deres navne har han ikke valgt at dele med offentligheden.