Irina afslører stor beslutning: Det er slut

Efter 12 år har Irina Olsen taget et afgørende valg.

- 'Irina the diva' er et afsluttet kapitel.

Således skriver Irina Olsen i en story på sin Instagramprofil.

LÆS OGSÅ: Christian Degn fik royalt besøg: Så bliver det ikke større

Efter 12 år med det velkendte navn - og brand - har hun altså taget den store beslutning og vinker nu farvel til 'Irina the diva'.

- Min Instagram-navn er nu @irinaolsen, og timingen er den helt rette med nye projekter og der, hvor jeg er i mit liv nu, forklarer den 36-årige influencer og tv-personlighed.

Irina blev kendt i den brede befolkning, da hun i 2011 tonede frem i TV3-programmet 'Fristet', hvor hun nåede hele vejen til finalen.

Året efter deltog hun i den første sæson af 'Divaer i Junglen' på samme kanal. Her kunne hun, efter alverdens prøvelser i Costa Ricas jungle, bryste sig af at vinde programmet og den dertilhørende pengepræmie på 100.000 kroner.

Irina har flere gange gjort brug af diva-brandet de forgangne år. Blandt andet på sin blog, der i dag også bærer navnet Irina Olsen, og - indtil nu - på sin Instagram-profil, hvor 248.000 følger med.

LÆS OGSÅ: Landmand chokerer: TV 2 program kostede ham 70.000 kroner

I 2017 medvirkede Irina side om side med sin mor i DR 3-programmet 'En diva vender hjem', hvor de sammen besøgte hjemlandet Ukraine.

Ydermere blev 'Irina the diva' også navnet på det makeupbrand, hun lancerede i 2018.

Nu er tiden dog tilsyneladende inde til forandring.