Irina medvirker i ny film

Fra reality til det store lærred – Irina Babenko springer ud som skuespiller

Irina Babenko er en målrettet og meget ambitiøs dame.

Brunetten har for en stund skiftet reality-showet ud med det store lærred. Skønheden har nemlig lige haft en birolle i en film, som får premiere næste år.

- Jeg elsker simpelthen at være på foran kameraet, siger Irina Babenko, som ikke må gå i detaljer om film-projektet.

Hvilke film, Irina medvirker i, det må tiden vise. Foto: Privat.

Ikke færdig med TV

Men selvom den unge diva har fået smag for skuespillerfaget, håber hun ikke, at hun er færdig med at tone frem på tv’et hjemme i stuerne.

- Jeg regner med at lave mere TV også. Jeg vil gerne udvikle mig i den retning og arbejde med det i fremtiden, siger den smækre russer til Realityportalen.

Dropper uddannelsen

Tidligere har Irina Babenko læst til radiograf, men det dropper hun til fordel for det kreative.

- Jeg har altid elsket design, mode og at tegne.  Jeg har taget mig mod til at satse på at læse noget i den kreative retning, siger hun.

Deltagelsen i diverse realityprogrammer har givet den tidligere skøjteprinsesse blod på tanden, og hun afslører, at hun har et hav ideer, som hun glæder sig til at få ført ud i livet.

- Jeg er en kreativ person, og jeg har brug for nye udfordringer hver dag, fortæller den smukke reality-stjerne.