Foto: Christian Grüner for Connery.dk

Irina afslører: Derfor faldt jeg for Morten

Det er ikke meget, som divaen har fortalt om faren til sit kommende barn. Men nu åbner hun op for, hvorfor hun faldt for netop ham

Graviditet, shopping og dagligdagens rutiner deler Irina Babenko glædeligt ud af på sin blog. En ting eller rettere én ganske særlig person har divaen ikke været vildt meddelsom omkring, erkender hun på bloggen. Men det skal være slut nu - Morten Brangstrup Olsen skal frem i lyset, for han er nemlig faren til parrets kommende barn.

- Vi er bare på samme bølgelængde på alle punkter. Det er rart, når man ikke skal skære en masse ud i pap for sin partner, og man har samme syn på livet. Nu hvor jeg er blevet en voksen kvinde med en masse livserfaring bag mig, har jeg endelig fundet ud af, hvad der er vigtigt i et forhold, og hvorfor man ikke bare skal kaste sig ud i det hovedløst, skriver Irina på bloggen og uddyber:

- Jeg blev endnu engang bekræftet i, hvor fantastisk Morten er, da jeg fortalte ham, at jeg ver gravid. Han havde det største smil og har simpelthen været den bedste kæreste, en gravid diva kunne ønske sig. Smag og behag, men jeg er en af de piger, der ikke gider at opdrage på drenge – jeg havde brug for en rigtig mand, der er sød ved mig og behandler mig som en prinsesse. Det er dejligt at føle sig tryg og elsket!

LÆS OGSÅ: Irina giver Kim Kardashian kamp til stregen

Mødtes på natklub

Irina og Dj-kæresten Morten til MTV EMA Pre-party. (Foto: Martin Hvistendal)

Morten er til daglig musikproducer, og i weekenderne besøger han diskoteker rundt omkring i landet. Det var også det kulørte skær fra diskokuglerne, der for et års tid siden ramte Morten bag dj-pulten og samtidig fangede Irinas blik.

- På det tidspunkt kendte vi meget lidt til hinanden, men vi klikkede med det samme og begyndte at ses kort efter. Jeg var et sted i mit liv, hvor jeg var ovre det at møde fyre i byen, alt den klub-arrogance og havde det egentlig fint med at være single, erkender hun.

Men parret var meant to be.

- Vi begyndte at se hinanden oftere og oftere i hverdagen, og Morten var meget ærlig over for mig og ihærdig på en god gentleman-måde! På det tidspunkt var jeg i gang med at optage 'Mig og min mor, og jeg skulle blandt andet til at være med i det store russiske TV-show i Moskva, hvor jeg skulle giftes bort. Efter jeg kom hjem, og havde savnet ham og skypet med ham konstant, var vi uadskillelige.

Om cirka tre måneder skal Irina og Morten være forældre til en lille pige.

LÆS OGSÅ: Amalie: Jeg vil altid have et godt øje til Peter

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.