IKKE VIST PÅ TV: Anna Due ydmyget til Miss Paradise

Anna Due endte med at stå grædende og nøgen foran et helt kamerahold til Miss Paradise-fotoskydningen.

Anna Due fra sæson ni af 'Paradise Hotel' fik lov til at ændre kostume til Miss Paradise-fotoskydningen efter en uheldig oplevelse med det første. Det blev dog aldrig vist på tv.

Miss Paradise er konkurrencen, hvor pigen, der besidder kvaliteter indenfor blandt andet udseende, viden og udstråling, bliver udvalgt af fyrene på hotellet. Der bliver altid lagt liv og sjæl i konkurrencen, og at vinde er en stor ære. Anna havde bestemt sig for, at det skulle være hendes tur nu, men sådan gik det ikke.

LÆS OGSÅ: Anna Due frygtede for sønnens liv

Her ses Anna Dues Miss Paradise-foto. (Foto: TV3)

Grænseoverskridende fotoskydning

- Det som jeg har “på”  på billedet, er faktisk ikke det jeg startede med. Jeg fik et tyrehovede og nogle andre nippleskjulere. De ville have, at jeg skulle stå nøgen forneden og så med det tyrehovede foran. Jeg følte mig lidt presset til det – så jeg gav det en chance, lyder det fra Anna på sin blog, og hun fortsætter:

- Da jeg så stod og var igang med shootet, knækkede tyrens horn af, og jeg var HELT nøgen. Jeg bukkede mig ned for at skjule mit underliv, men derefter røg mine nippleskjulere af. Seriøst, det var så pinligt! Jeg stod helt sammenklemt for at skjule det hele, heldigvis kom stylisten løbende hen med et tæppe.

Den pinlige og grænseoverskridende situation fik Anna til at bryde ud i gråd, men hun samlede sig og fik overstået fotoskydningen. Hun er ikke selv tilfreds med resultatet af skydningen, og faktisk mener hun, at hele konkurrencen gik meget dårligt for hende. Læs hele indlægget om Miss Paradise her.

LÆS OGSÅ: Anna og Martin er populære i Sverige

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.