HER ER DATOEN: 'Drengene på kanten' vender tilbage
Nu går der ikke lang tid, før du igen kan følge 'Drengene på kanten' på skærmen igen.
En gruppe drenge fra Lolland tog nærmest Danmark med storm, da DR3 sidste år havde premiere på 'Drengene på kanten'. Serien blev en kæmpe succes, og tidligere i år kom den glædelige nyhed så, at man var gået i gang med en sæson 2.
Den er nu klar, og allerede fra næste uge kan du igen opleve gruppen af drenge på skærmen. Det fortæller 'Drengene på kanten' selv på deres Facebook-side.
- Sæt kryds i kalenderen mandag den 21. august, for klokken 21:30 på DR3 kommer sæson 2 nemlig ud, står der i opslaget.
LÆS OGSÅ: Valdemars store chok: Gravid kæreste ramt af blodprop
LÆS OGSÅ: ‘Drengene på kanten’-Dennis om ny sæson: Selvfølgelig mangler vi Valdemar, men …
Uden Valdemar - og dog
Valdemar løb med en masse af opmærksomheden efter første sæson, og derfor kom det også som et chok, da han meldte ud, at han havde valgt at trække sig fra sæsonen. Meget tyder dog på, at seerne alligevel kommer til at stifte bekendtskab med ham, selv om han ikke officielt er på deltagerlisten.
Men under alle omstændigheder mener Dennis Mistal, der også var en fremtrædende figur i den første sæson, stadig, at der er grund til at se med. Det fortalte han til Realityportalen.dk, kort efter nyheden om Valdemar kom frem.
- Jeg har det selvfølgelig dårligt med, at Valdemar ikke længere er med i sæson 2, efter han lavede en fed karakter i den første sæson. Men jeg er ikke i tvivl om, at sæson 2 stadig bliver fed, sagde han dengang.
Du kan se den kommende sæson af 'Drengene på kanten' fra den 21. august klokken 21:30 på DR3.
LÆS OGSÅ: CHOK: Ny sæson af ‘Drengene på kanten’ bliver uden Valdemar
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.