Foto: Krestine Havemann/SBS

Gravide Hannah Melissa og René fængslet for groft overfald

Hannah Melissa og kæresten René sidder varetægtsfængslet og er anklaget for et voldeligt overfald mod Renés ekskæreste i går..

Hannah Melissa Ginic fra 'De unge mødre' og kæresten René Bæk er netop nu varetægtsfængslet og anklaget for et groft overfald på Renés ekskæreste Jeanette Aae Stampe Kristensen, det bekræfter ekskæresten overfor Realityportalen. Hun henviser til en artikel på Skive Folkeblad, hvor episoden er beskrevet.

Overfaldet fandt angiveligt sted i går aftes ved 23-tiden, hvor den 25-årige, som altså ifølge ekskæresten er René, hentede hende for at køre hende en tur. Ude i bilen dukkede den 23-årige kæreste, som altså ifølge ekskæresten er Hannah Melissa, op, og hun forsøgte ifølge avisen at tage kvælertag på Jeanette og hev hende i håret.

På et tidspunkt stoppede René angiveligt bilen, og de smed Jeanette ud af bilen og overfaldt hende. De lod hende ligge og kørte deres vej. Ekskæresten blev fundet af et ældre ægtepar, som kørte hende hjem. Hun meldte overfaldet til politiet og har brugt dagen i dag på at være på hospitalet og er blevet afhørt.

LÆS OGSÅ: CHOK: Gravide Hannah Melissa er single

LÆS OGSÅ: Hannah Melissa: Løgne og analsex var årsag til brud

Fængslet i tre uger - går glip af datterens et års fødselsdag

Hannah Melissa og René blev angiveligt anholdt i løbet af natten, og de har i dag været for retten i Herning 10.30 i dag og er foreløbigt blevet varetægtsfængslet i tre uger indtil d. 8/4, mens politiet undersøger sagen - ingen er dømt i sagen endnu. Men varetægtsfængslingen betyder, gravide Hannah Melissa og René går glip af datteren Mollys første fødselsdag d. 5. april.

Det kom ellers i denne uge frem, at Hannah Melissa og René var gået fra hinanden, men flere kilder bekræfter uafhængigt af hinanden overfor Realityportalen, at Hannah Melissa og René skulle have iscenesat deres brud for at få ekskæresten til at stole på René.

Jeanette var kærester med Hannah Melissas ekskæreste Maks, som Hannah Melissa mødte, da hun var på mor-barn hjem. Her var Maks på hjemmet sammen med ekskæresten og deres fælles barn, så Hannah Melissa og Jeanette har en lang fortid med fælles fyre.

Den fortid har tidligere fået Hannah Melissa til at skrive på sin blog, at hun har et inderligt had og overdreven jalousi overfor ekskæresten. Dengang havde reality-stjernen dog været til hypnotisør og følte selv, at hun var kommet videre og kunne slippe jalousien og hadet.

Realityportalen har forsøgt at kontakte Hannah Melissa og René, men det har ganske naturligt ikke været muligt at få en kommentar fra dem. Midt- og Vestjyllands Politi bekræfter, at der ikke er nedlagt navneforbud i sagen. Artiklen opdateres.

LÆS OGSÅ: Hannah Melissa: Er jeg dobbeltmoralsk?

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.