Glad 'Robinson'-vinder: En ubeskrivelig følelse
Stina er lykkelig for at kunne kalde sig vinder af 'Robinson 2014'.
Stina Herbenö kan nu kalde sig vinder af 'Robinson 2014'. En titel som hun sætter stor pris på at have vundet.
- Det betyder utroligt meget at vinde. Semifinalen havde alle momenter inkluderet og til sidst at vinde på planken er en fantastisk, ubeskrivelig følelse. Det er så dejligt at vise, at man er god til så mange ting, siger Stina til Realityportalen.dk og fortsætter:
- Det bedste ved at vinde er at vise overfor de andre, der har været meget selvrosende, at jeg var en farlig spilere, men de opdagede det alt for sent. Jeg har også bevist, at piger er stærke, at det ikke er umuligt at vinde som joker, og at det sociale spil er meget vigtigt.
Aftenens vinder sætter uden tvivl også stor pris på den halve million, som hun har vundet. Pengene skal Stina nemlig bruge på at betale en gæld til sin far, drage ud på sin drømmerejse og donere penge til et børnehjem i Thailand.
LÆS OGSÅ: Friis efter exit: Jeg var naiv
Chancerne var gode
Stina var absolut ikke ked af, at finalen skulle afgøres på planken. Det øgede nemlig hendes chancer for at vinde.
- Jeg var klar over, at min balance er i orden. Jeg er ridepige, har gået til gymnastik i mange mange år og har det sidste års tid gået til crossfit. Så min balance er i orden, og det har den altid været, fortæller Stina.
Seminfinalens discipliner fik heller ikke frygten frem hos Stina.
- Semifinalen vidste jeg godt, at jeg havde en chance for at vinde. At padle og spille kugle-spillet vidste jeg, at jeg ville være god til. De andre dele vidste jeg også, at jeg ville kunne klare, men jeg vidste jo ikke, hvor gode de andre ville være.
LÆS OGSÅ: Mikkel forlod 'Robinson': Skulle have håndteret det anderledes
Mærkede stemningen
Sammen med veninden Jeanette indtog Stina 'Robinson' som joker. Jokerrollen var Stina mere end bevidst om, og derfor spillede hun, som hun gjorde.
- Jeg valgte at være stille og lidt tilbageholdene, fordi jeg ved, at en joker, som fylder for meget, bliver stemt ud med det samme. Udover det har jeg på intet tidspunkt pralet af mig selv, men hele tiden holdt lav profil, og disse ting har gjort, at jeg kom så langt, fortæller hun.
At den endelige vinder af årets 'Robinson' først tjekkede ind på den øde ø, efter de andre var faldet til, har ikke været en fordel, vurderer hun.
- At komme senere ind, tror jeg bestemt ikke, har været en fordel. Jeg har været meget alene, og jeg blev til tider meget usikker og følte mig meget udsat. Jeg skulle hurtigt tage mange beslutninger, da jeg kom ind, og der var jeg nød til at lytte til min mavefornemmelse.
Herunder kan du se, da det bliver afsløret, at Stina løber med sejren:
https://www.youtube.com/watch?v=tOAgtd7ICUE&feature=youtu.be
Se eller gense afslutningen på finalen herunder:
LÆS OGSÅ: 'Robinson'-Backer: Min helt store kærlighed
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.