Geggo om forholdet til Cengiz: Vi er blevet voksne sammen
Geggo og kæresten har lagt deres unge år på hylden og er klar til familielivet.
Efter Geggo og Cengiz Mads Salvarli fandt ud af, at de venter deres første barn sammen, er de vokset med opgaven. Før har de begge levet et ungdomsliv med det, som hører til, men sådan er det ikke længere, fortæller Geggo i en video på Juicy Play.
- Det, at jeg er blevet gravid, har helt klart gjort, at vi er blevet meget tættere, siger hun i videoen og tilføjer:
- Det er et helt fantastisk venskab, vi har, samtidig med vi er kærester. Vi er bare blevet meget tættere på sådan en "vi holder bare sammen"-måde. Måske er det, fordi vi er blevet voksne sammen.
LÆS OGSÅ: Lykkelig Geggo: Graviditeten var planlagt
Vil have mere plads
For tiden bor Geggo sammen med kæresten og deres to hunde i en lejlighed på 60 kvadratmeter på Bryggen. Det er meget hyggeligt, understreger Brygge-pigen, men erkender, at det ikke vil komme til at fungere, når deres kommende barn ser dagens lys.
- Jeg har rigtig meget tøj. Jeg er shopaholic til fingerspidserne. Jeg har ikke engang plads til mit tøj nu, og så skal vi også have plads til børnetøj og 1000 forskellige ting, siger Geggo.
Det problem er der kun en løsning på.
- Så nu har vi besluttet, at vi køber en større lejlighed på Bryggen. Vi skal ikke væk fra Bryggen på nogen måde.
Se hele videoen her.
LÆS OGSÅ: Geggo raser mod 'Mig og min mor'-stjerne: Sørgelige kælling
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.