GALLERI: Sådan forløb 'Robinson'-parrets bryllup

Lisa og Løcke havde en fantastisk dag, da de i lørdags sagde ja til hinanden.

Lørdag den 30. maj 2015 sagde Lisa Møgeltoft Andersen og Christian Rørbæk-Løcke ja til hinanden i Auning Kirke. Parret har været forlovede siden sidste års 'Robinson Ekspedition'.

- Vi havde en uforglemmelig dag. Vi forstår slet ikke, at det er overstået nu. Alle de ubeskrivelige minder, vi har fået fra den dag, er meget overvældende, og i dag ville jeg gøre alt for at kunne genopleve dagen i lørdags igen, fortæller Lisa til Realityportalen.dk og fortsætter:

- Jeg må vidst også indrømme, at glædestårerne kom frem et par gange. Og når man så rundt i forsamlingen, var jeg da vidst ikke alene om det.

Løcke indrømmer da også, at hans øjne var en anelse våde.

- Lisas kjole var så smuk, især med hende i - den passede perfekt til hende, og der var flot slæb på. Jeg fik noget fugtige øjne, da hun kom op af gulvet, fortæller han.

LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-par er klar til bryllup

Overraskelse fra de 'Robinson'-vennerne

Lisa og Løcke havde ikke regnet med, at se nogen af deres venner fra sidste års 'Robinson Ekspedition'. Men her fik de sig noget af en overraskelse.

-  Da vi kom ud fra kirken stod en masse af vores 'Robinson'-venner i tøjet fra 'Robinson Ekspedition 2014' og stod med palmeblade over vores hoveder. Sikke en overraskelse, vi blev helt mundlamme. Tænk, at de havde rejst den lange vej til Jylland bare for at se os, forklarer Lisa, og Løcke fortsætter:

- Jeg blev mega overrasket over, at der kom så mange fra 'Robinson' - det var vildt flot af dem, og de havde også de fedeste og super kreative gaver til os, som vi har nydt rigtig meget.

LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-Lisa taler ud om Løckes frieri

Bryllupsrejse i vente

Heldigvis for parret er der en anden stor oplevelse i vente. Til sommer er der nemlig planlagt bryllupsrejse.

- Vi rejser i uge 28-29 til USA på bryllupsrejse. Vi har valgt at prøve en road-trip denne gang, da vi tænkte, at den manglede vi da lige på CV'et også. Der bliver fuld fart på den tur med masser af nye spændende oplevelser og en helvedes masse kærlighed, slutter Lisa.

Parret har nu taget fælles efternavn, som er Møgeltoft Rørbæk-Løcke.

Se billederne fra den store dag øverst i galleriet.

LÆS OGSÅ: Løcke efter exit: Jeg har vundet

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.