'Fristet'-Irina: Her er min kæreste
Realitybaben fortæller nu stolt, hvem hendes nye kæreste er.
For godt tre uger siden fortalte den 26-årige realitystjerne Irina Babenko til Realityportalen.dk, at hun var blevet smaskforelsket i en fyr. Dengang ønskede hun dog ikke at fortælle, hvem den heldige fyr er, eller hvad han laver.
Men nu afslører hun over for Se og Hør, at hendes udkårne er den kendte super-dj Faustix med det borgerlige navn Morten Brangstrup Olsen.
- Han er i Frankrig og spille lige pt. og jeg kan slet ikke undvære ham. Jeg er jo megaforelsket. Vi har en sindssyg kemi sammen, og vi forstår hinandens livsstil - det er bare et perfekt match. Jeg er super lykkelig, siger Irina til Se og Hør.
LÆS OGSÅ: Irina Babenko: Jeg er forelsket
Respekteret dj
Morten Brangstrup Olsen er 24 år gammel og allerede en yderst respekteret dj og producer både i Danmark og i udlandet, og han har optrådt på de samme scener som blandt andet Tiësto og Rune RK.
Tilbage i 2011 fandt Irina samme med reality-kollegaen Kasper Johansen, men parret gik fra hinanden i september 2012.
LÆS OGSÅ: Irina om sex-klip: Det er så pinligt at se
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.