Fissan: Jeg troede, at politiet ville tage pis på os
I aften er der sæsonafslutning på ’Kongerne af Rømø’ – en afslutning, som er præget af voldtægtsanklagen. Læs her hvordan Fissan ser på episoden i dag.
Det kom som et chok for Fissan og de andre konger, da han blevet anklaget for voldtægt under optagelserne til ’Kongerne af Rømø’. I sidste afsnit af ’Kongerne af Rømø’ kunne seerne se, hvad der i virkeligheden skete den skæbnesvangre nat.
LÆS OGSÅ: Fissan anholdt for voldtægt
Fissan havde sammen med Dolken og Majse bildt de andre konger ind, at det var Dolkens fødselsdag. Og de havde derfor arrangeret en fødselsdagsfest uden en rigtig fødselar. Derfor havde Fissan en klar formodning om, at det havde noget med fødselsdagssnyderiet at gøre, da politiet troppede op midt om natten.
- Da politiet kom, troede jeg, at det var en joke, fordi mig og Dolken havde snydt hele byen, så de troede, at det var Dolkens fødselsdag, så jeg troede bare, at de ville tage pis på os. Især fordi de kom ind og spurgte efter mig, fortæller Fissan til Realityportalen.dk og fortsætter:
- Men det gik op for mig, at det var alvor, da de lagde den hvide dragt på bordet, som jeg skulle i.
LÆS OGSÅ: Fissan: Jeg er i chok
Har sat sine spor
Ud fra afsnittet at dømme var der tale om frivillig sex, og kameraoptagelserne var derfor med til at rense Fissan for anklagen om voldtægt. Men episoden har sat sine spor i Fissan.
- Det har helt klart ændret mig, at jeg blev falsk anklaget for voldtægt. Jeg havde aldrig tænkt den tanke, at det kunne lade sig gøre. Jeg er blevet meget mere rolig nu, fastslår Fissan.
LÆS OGSÅ: Fissan: Jeg er lettet
Kæreste og psykiske problemer
Pigen er sidenhen blevet sigtet for falsk anklage. Og Fissan er sikker på, at hun løj, fordi det var ’lettere’.
- Pigen løj, fordi hun havde kæreste på. Det var åbenbart ’lettere’ at forklare sin kæreste, at man var blevet voldtaget, end at man var utro, siger Fissan undrende.
Fissan har fået meget opbakning fra familie, venner, bekendte og fans, og støttende beskeder er rullet ind på Facebook. Nogen giver udtryk for, at pigen burde få samme straf som en voldtægtsmand. Men Fissan har et andet ønske.
- Jeg håber på, at folk lader hende være. Jeg tror, hun har haft nogen psykiske problemer eller noget, så jeg synes bare, det er bedst at lade den ligge og komme videre - JEG ER KOMMET VIDERE, slutter Fissan.
LÆS OGSÅ: Vodka: Fissan er ikke voldtægtsforbryder
Se med i aften, når det sidste afsnit af 'Kongerne af Rømø' ruller over skærmen klokken 22.00 på Kanal5.
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.