Fie Laursen taler ud om stoffer i ny bog: Den vil chokere alle
Fie Laursen smider senere i år en ny bog på gaden, og ifølge hende selv vil den chokere Danmark.
Det er næsten et år siden, at Fie Laursen sprang ud som forfatter og udgav bogen 'Min ærlighed'. I bogen afslørede hun en række store hemmeligheder - blandt andet, at hun har manglet en tand - og den blev hurtigt en stor succes.
Den succes vil hun forsøge at gentage, når hun senere i år smider en ny bog på gaden. Det afslører hun i et stort interview med M!.
- 'Kendt og knust' - den lyder på titlen virkelig, virkelig depressiv. Det er den faktisk lidt, men ikke så meget endda. Den handler lidt om bagsiden af medaljen af at være kendt. Jeg skriver om de valg, jeg har taget, og der er mange dumme ting som stoffer og for meget alkohol involveret i mange af de der cirkler, som jeg selv har været i.
HOT NEWS: Fie Laursen og Frederik udvider familien
- Så jeg åbner faktisk bare virkelig meget op om ting, som jeg ikke synes, at kendte snakker nok om. Jeg synes, folk laver et glansbillede ud af det med at være kendt, hvor at der faktisk er rigtig meget bag ved. Det der med, at man ikke kan gå på gaden, uden at der der nogen, der sviner en til. Jeg har også lavet et sjovt kapitel om fordelene ved at være kendt - for man får en masse dejlige ting med også, ikke? Men det er meget bare om bagsiden af medaljen.
I interviewet med M! fortæller hun også, at det pludselig gik op for hende, hvor mange børn der følger med på hendes blog - og at hun derfor også har et ansvar over for, hvordan hendes opførsel påvirker dem.
- Der kørte et billede rundt lige pludselig, hvor jeg sad med noget coke. Og jeg kunne ikke rigtigt forklare det. Og mine forældre var meget sådan: "Den skal du lade ligge. Lad den dø ud." Så nu bruger jeg bogen til at tale ud om det og forklare, hvorfor jeg endte i sådan en situation. I stedet for at man bare ligner sådan en psyko-"Lindsay Lohan of Danmark". Så vil jeg hellere prøve at ændre mig væk fra alt det og forklare det. Hvis man ikke forklarer sig, så kan man ikke få en ny start.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-babe fødte hjemme i sofaen: Nu taler hun om lynfødslen
Aldrig set før
Realityportalen.dk har været i kontakt med Fie Laursen, der glæder sig til, at bogen kommer på gaden. Og hun slår fast, at der kommer en lang række afsløringer, som hun vil chokere alle.
- 'Kendt og knust' lever op til titlen. Den er meget personlig, og jeg tror, næsten alt der står i den, vil chokere alle. Jeg åbner op om bagsiden ved at være kendt. Stofmisbrug, alkohol, piller, depression og usikkerhed, siger hun og fortæller, at hun også kommer nærmere ind på forholdet til 'Paradise Hotel'-deltageren Frederik Valeur.
- Jeg skriver også om Frederik - hvordan han var den, der samlede mig op, da jeg lå ned. Det er ikke en glad bog, og folk vil ikke smile, når de læser den, men måske nærmere fælde en tåre. Den er meget rå og hård, men jeg ønsker at udgive noget fra hjertet - ligesom 'Min ærlighed'.
LÆS OGSÅ: Sugar og Knaldperlen i pinlig navnefejl: Jeg har ingen ord
Fie Laursen har skrevet på bogen siden marts 2017, og ifølge bloggeren har der aldrig været skrevet en lignende bog herhjemme.
- Den handler også om sex med forskellige kendisser, dramaer og problemer i mit liv. Der er aldrig blevet skrevet en bog i Danmark, af en kendis, som 'Kendt og knust'. Så det er nervepirrende, slår hun fast.
Fie står også bag bogen 'Gentleman' om broren Boris Laursen, der udkommer til maj. Herefter er planen, at 'Kendt og knust' skal udkomme ved forlaget People'sPress et halvt år senere. Hvis alt går vel, kan bogen altså ligge under juletræet i de danske hjem senere i år.
Her kan du læse resten af Fie Laursens intereview med M!, hvor du også kan se de andre billeder, som mediet har fået taget af hende.
LÆS OGSÅ: BITCHFIGHT: Hun er Danmarks mest intetsigende menneske