Er du den nye 'MasterChef 2021'?
Er du god til at lave mad, og vil du vise dit talent på tv, så er du måske den nye 'MasterChef'?
Vinderen af 'MasterChef 2020' blev i torsdags kåret. Det var Sara Schultz Giversen, der løb med titlen og de 100.000 kroner. Og nu leder TV3 allerede efter en ny vinder.
- TV3 søger madentusiaster fra hele landet, der brænder for madlavning og er klar på en sjov, lærerig og ikke mindst spændende madrejse i 'MasterChef'-køkkenet. Så er der et madtalent gemt i dig, som du gerne vil teste? Eller måske en uforløst maddrøm, der mangler et skub? Så håber vi på at høre fra dig, skriver TV3.
LÆS OGSÅ: 'Nybygger'-par afslører kønnet
Du skal være 18 år for at deltage, og du må ikke arbejde eller have arbejdet som professionel kok.
Kan du modstå presset i en 'MasterChef'-konkurrence, og kan du klare at blive talt med store ord til, som i klippet herunder, så er du muligvis ham eller hende, der kan gå hele vejen i konkurrencen.
Du tilmelder dig 'MasterChef 2021' HER.
LÆS OGSÅ: Amalie Szigethy lykkelig: Jeg er gravid
LÆS OGSÅ: Wafande efter turen 'Over Atlanten': Hold kæft det har været en lang tur