Er der ondt blod? 'X Factor'-dommerne klar til ny sæson
Der er genvalg til 'X Factor'-dommerne næste sæson, men hvad kan seerne forvente?
Den 13. sæson af 'X Factor' indledes om kort tid med audition-arrangementer rundt i landet, hvor der skal findes musikalske talenter, som kan tone frem på TV 2 i januar 2020. Og dommertrioen blev forleden afsløret på Toldboden i København: Den består igen af Lars Ankerstjerne, Nanna Øland Fabricius og Thomas Blachman, mens værten også fortsat er Sofie Linde.
LÆS OGSÅ: Sofie Linde glæder sig: Nummer to er på vej
Blachman har vundet de to seneste sæsoner af talentshowet med henholdsvis 'Place On Earth' og Kristian Kjærlund.
– Det har været fint at møde mine dommerkollegaer igen. Stemningen er god. Tavlen er visket ren, og der er, så vidt jeg ved, intet ondt blod mellem os, mente den skaldede dommer.
– Mit liv er godt. Jeg laver 'X Factor' igen for seernes skyld. Det er vidunderligt. Programmet skal jo først og fremmest afspejle, at man på kort tid kan få noget godt ud af unge mennesker med talent. Det er slående at opleve, hvordan de ender ud med at optræde på et højt plan, sagde han videre.
LÆS OGSÅ: ‘X Factor’-stjerne taler ud: Ville tage mit eget liv
Artiklen fortsætter under videoen, hvor man kan høre om Remee og Blachmans kamp om lønnen i 'X Factor'.
LÆS OGSÅ: Sofie Linde siger stop: Træt af at blive misbrugt
Klar til ny sæson
Dommerkollegerne Lars Ankerstjerne og Nanna 'Oh Land' Fabricius debuterede sidste år og føler sig godt rustet.
– Sidste år anede jeg ikke, hvad jeg gik ind til. Nu ved jeg, at det kræver maksimal koncentration. Og nu ved jeg især, hvad jeg skal kigge efter hos talenterne. Det er sjovt, og jeg elsker at være med i audition-forløbet, sagde 35-årige Lars Ankerstjerne, der til daglig er popsmed for de musikalske stjerner Rasmus Seebach og Burhan G.
Nanna Øland Fabricius, 34, har haft travlt med optrædener ude og hjemme under kunstnernavnet Oh Land i sommerens løb.
– Det vigtigste er, at jeg har lært mine meddommere at kende. Jeg tror, vi er blevet mere trygge ved hinanden i år. Anker og jeg var sidste år lidt på gyngende grund med, hvad vi egentlig havde sagt ja til. Men nu ved vi, hvad det handler om. At få chancen igen er fedt, sagde Oh Land.
Hun forventer og håber, at 'X Factor' bliver ligeså uforudsigelig og skørt som sidste gang.
LÆS OGSÅ: Mødes i smug: Dronningens hemmelige møder med popstjerne