Foto: Janus Nielsen

Didde har fået en kæreste

'Familien fra Bryggen'-stjernen svæver på en lyserød sky, for hun er nemlig forelsket.

Didde Skjelmose fra 'Familien fra Bryggen' har været single de seneste år, efter hun og ekskæresten gik hver til sit. Men nu er der altså kommet en mand ind i hendes liv.

- Jeg har fået en kæreste, og det er simpelthen så dejligt! Det er jo længe siden, jeg har været rigtig forelsket, men jeg flyver bare på en lyserød sky. Jeg er vild med ham, og han er vild med mig, så det er bare sådan rigtig teenage-love, siger en lykkelig Didde til Realityportalen.dk og fortsætter:

- Han er 47 år, producer på TV2-vejret, og så bor han i Nyborg. Så vi ses lige så ofte vi kan, og det er faktisk ret tit. Vi har mødt hinanden gennem en fælles veninde, Pia Thau, som min kæreste har arbejdet sammen med og som har været diætist for mig. Det er cirka tre måneder siden, vi startede med at skrive sammen, og så mødtes vi for halvanden måned siden, og så var den der bare med det samme. Det er simpelthen så fantastisk.

Diddes nye kæreste ønsker ikke at stå frem med sit navn.

LÆS OGSÅ: Didde og kæresten går fra hinanden

LÆS OGSÅ: Didde bliver i Jylland for altid

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.