Derfor missede Nikita Klæstrup søsterens bryllup
Der var en god grund til, at Nikita Klæstrup ikke var til stede, da søsteren i mandags blev gift.
Mandag var en speciel og lykkelig dag for Sasha Klæstrup. Her blev hun nemlig muslimsk gift i Imam Ali Moskeen på Vibevej i Københavns Nordvest kvarter. Det skete ved et bryllup, hvor kun 26-årige Sasha og hendes muslimske mand, Montaser Bel-Lah Zaghmout, var til stede.
– Hele familien skulle have været her sammen med os, men det kunne ikke lade sig gøre. Vi fik først at vide i fredags, at det blev i dag, så vi har haft rigtig kort tid til at arrangere det. På et tidspunkt, når det kan lade sig gøre, skal vi fejre det med familien med spisning og hygge, fortalte Sasha.
STORT GALLERI: Hemmeligt bryllup: Klæstrup muslimsk gift
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Årgang 0’-stjerne skal giftes
Sashas søster, Nikita Klæstrup, havde heller ikke mulighed for at være med til at fejre den store dag. Men det var der en god grund til.
- Jeg har været på Bornholm med min kæreste og mødt hans forældre for første gang. Så det passede ikke lige med, hvornår vi kom hjem. Det var jo også først i torsdags (ugen før brylluppet, red.) - tror jeg - at hun fandt ud af, at de kunne blive gift i dag (i mandags, red.), fortæller Nikita Klæstrup til Realityportalen og fortsætter:
- Det er da lidt ærgerligt at gå glip af det, men som jeg også skrev til hende: Jeg når det næste, siger den sjove Nikita uden at uddybe sin kommentar.
Her kan du se alle billederne fra brylluppet.
SE BILLEDERNE: ‘De unge mødre’-par er blevet gift
STORT GALLERI: ‘Forsidefruens’ datter gift i Marmorkirken: Nu er du min