De tørstige singler er tilbage

Det populære datingprogram, 'Singleliv', er efter en lang sommerferie atter tilbage med en ny sæson.

Der bliver igen gang i datinglivet på Kanal 4, når 'Singleliv' vender tilbage til skærmen med en ny sæson onsdag den 21. august kl. 20.00. Denne gang kommer seerne til at møde nye håbefulde singler, som modigt kaster sig ud i det uforudsigelige datingliv. Seerne kan dog også se frem til igen at følge Rasmus og Claus, der begge stadig leder efter den eneste ene, det skriver Kanal 4 i dag i en pressemeddelelse.

Se teaseren og mød de nye singler HER.

Nye ansigter i 'Singleliv'

Niklas går all in i kampen for at finde den eneste ene. (Foto: Kanal4/Krestine Havemann)

Vi skal i den kommende sæson møde et helt nyt ansigt. Nemlig cykelmekanikeren Nicklas , som har været single længe.

Efter fire år som single har maskinteknikeren Bo taget håndvægten i den anden hånd. For nu vil han have en kæreste, og alt bliver sat ind med personlig træning og fotografering af billeder til datingprofil, så pigerne lægger mærke til ham.

25-årige Serina synes ikke, at det er for tidligt at finde en kommende far til sine børn. Den unge single kaster sig derfor ihærdigt ud i datinglivet, der blandt andet inkluderer aftaler i Zoologisk Have og running dinner-arrangementer.

Efter at mulighederne i Næstveds natteliv er blevet udtømt, er pædagogen Charlotte flyttet til København for at få gang i kærlighedslivet. Hun har styr på flirte-teknikken og kan sagtens score gutterne på barerne, men livet på datingsiderne halter det mere med.

Se med onsdag den 21. august klokken 20.00, når Kanal 4 igen blænder op for 'Singleliv'.

Se teaseren og mød de nye singler HER.

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.