Ciano kører med klatten
Ciano fra ’For lækker til love’ har været væk fra skærmen i en længere periode, men han er stadig lige ambitiøs, både hvad angår damer og fremtid.
Vi husker ham som manden med det lækre hår, den flotte krop, de store ambitioner og de høje krav. Alt det har Ciano stadigvæk, men han er også modnet siden vi først lærte ham at kende. Sidste år droppede han sin modelkarriere i Rom og flyttede i stedet hjem til Danmark for at være tæt på den norske kæreste, Maria Kassandra.
- Maria Kassandra flyttede til Danmark, så jeg tog hjem, så vi sammen kunne få styr på det hele. Beslutningen var nem, Maria Kassandra var langt vigtigere end det famøse modeljob, fortæller Ciano til Realityportalen.dk.
LÆS OGSÅ: Får job-afslag på grund af tv-optræden
Stadig eftertragtet
Men på trods af, at den italienske fyr er optaget, bliver han stadig kontaktet af diverse datingprogrammer.
-Jeg har fået en del tilbud, ét var meget useriøst. Jeg egner mig åbenbart mest til de flabede programmer’ griner den flotte fyr og fortsætter:
-Det føles lidt som en kæp i hjulet, at jeg har fået en kæreste, men jeg vil for alt i verden hellere have hende end en karriere som singlefyr. Jeg er dog snart at finde på kanal 5 både i ’rod i køkkenet’ og ’min mand kan’, siger han glad.
LÆS OGSÅ: Boffy har fået en kæreste
Seriøs arbejdshest
Programmerne er blevet mere seriøse, ligesom manden selv. Han arbejder til dagligt fuldtid hos menucard som key account manager og bor sammen med kæresten.
-Jeg er virkelig glad for mit job og min kæreste. Maria Kassandra og jeg har dog aftalt, at der ikke er noget med ned på knæ og børn foreløbigt. Vi er jo stadig unge, men jeg regner med, at vi skal være sammen i meget lang tid endnu, hvis ikke evigt, siger den forelskede mand, som også kan prale af, at kæresten i øjeblikket er at finde på forsiden af M.
Men ambitioner og lækkert hår har den lækre italiener stadig rigeligt af. Han startede tidligere sin egen virksomhed 'Marcciano', en virksomhed, der sælger Ciano-style voks.
-Mit voksprojekt er lige på standby pt. Men jeg regner med at komme i gang om en månedstid igen. Der er mange, der har vist interesse, så jeg glæder mig til at komme i gang. Der er mange ting, der skal gøres, så jeg skal lige finde ud af at koordinere min enkeltmandsvirksomhed med mit job, forklarer han.
LÆS OGSÅ: Anholdt for at urinere i metroen
Men menucard er ikke helt så begejstrede for Cianos planer, som han selv er.
-De er ikke helt så vilde med mine planer, så jeg må nok ansætte nogle til at sørge for alt det praktiske. Jeg vil dog fortsat være frontfigur, jeg skal bare i gang med at promovere mig selv, så folk igen kommer til at kende ciano style, slutter han.
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.