Christiane om kærligheden: Jeg er tilfreds
Et år efter bruddet med Liam O'Connor er Christiane ovenpå igen.
Det er et lille års tid siden, at Christiane Schaumburg-Müller og rapperen Liam O'Connor blev skilt, og den smukke iværksætter er så småt ved at komme på plads i sit nye hjem på Østerbro.
- Det går rigtig fint, og jeg er faldet godt til. Men det er hårdt arbejde at flytte, fortalte Christiane, da vi mødte hende til Zulu Awards 2016. Om der er nogen ny mand i hendes liv, ville hun dog ikke ud med.
- Jeg klager ikke. Jeg er tilfreds og glad, oplyste hun.
LÆS OGSÅ: Christiane afslører: Her er hemmeligheden bag min krop
Stopper som chefredaktør på Chri Chri
Det er da heller ikke kun kærlighedslivet, Christiane er tilfreds med. Hendes firma "ChriChri" kører som smurt.
– Strategien var, at jeg skulle fokusere 100 procent på 'ChriChri', men nu er det oppe at køre, og derfor har jeg ansat en ny chefredaktør. Det har jeg gjort, således jeg kan begynde at lave mere tv igen, fortalte hun.
Inden længe går Christiane i gang med optagelserne til anden sæson af Kanal 5’s 'Ninja Warrior'.
LÆS OGSÅ: Efter besøg hos numerolog: Se Christianes nye navn
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser