'Bagedyst'-Jesper sælger lejligheden: Jeg vil have pladen fuld
Jesper Søndergaard Hemmingsen fra 'Den store bagedyst' har sat lejligheden til salg, og det er der en helt særlig grund til.
Der er travlt hos Jesper Søndergaard Hemmingsen. Han er lige blevet far, og så har han sat sin lejlighed til salg. Og det er der en helt særlig grund til.
- Først fik jeg en hund, så fik jeg en stationcar, så fik jeg en baby og så tænkte jeg, at jeg også var nødt til at få et hus, fordi så har jeg pladen fuld, fortæller Jesper til Realityportalen.dk
LÆS OGSÅ: ‘Bagedyst’-Katja er blevet gift
Og den lille familie er da også allerede langt i planerne om den nye bolig.
- Det er tilbage til rødderne. Vi har skrevet under på et hus, der ligger 800 meter fra mit barndomshjem, så nu skal vi lige have solgt lejligheden, siger han og afslører samtidig, at han ikke har planer om at være andet end en Amager-dreng.
- Vi bliver på Amager. Nu skal man aldrig sige aldrig, og det kan godt være, at jeg flytter op på Strandvejen, hvis jeg vinder i Lotto, men jeg tror aldrig, at jeg flytter væk fra Amager.
LÆS OGSÅ: ‘Bagedyst’-vinder udvider familien
Dejligt at være far
Jesper blev i slutningen af juni far til en lille pige, og han nyder sin nye tilværelse.
- Det går rigtig fint. Det tærer åbenbart ikke så meget på os, for vi har jo besluttet, at vi skal have et husprojekt nu. Så det er bare dejligt.
LÆS OGSÅ: ‘Bagedyst’-vært om ny sæson: Jeg savner Mette og Jan
Men den lille ny, som har fået det søde navn Fine, har betydet, at Jesper har skruet ned for kagerne.
- Jeg har lige haft en produktiv kageweekend, men jeg kan godt mærke, at det er én af de ting, der lider lige pt., efter jeg er blevet far. Jeg nåede lige at få startet et blog-projekt, et par måneder inden hun kom, og det har nu ligget dødt nærmest lige siden. Det er der ikke lige overskud til og slet ikke med lejlighedssalg og huskøb. Så det ligger lidt stille med kagerne, siger han.
LÆS OGSÅ: ‘Den store bagedyst’-Jesper viser datteren frem
Men selvom kagerne er på standby, har Jesper stadig gang i flere forskellige småprojekter.
- Vi kører mest 'mange bække små'-projekter. Jeg kan ikke overskue noget, der bliver alt for stort. Det er mest samarbejdsprojekter og sådan noget. Der er ikke en bog under opsejling. Jeg ville gerne, men jeg må erkende, at jeg ikke gør noget halvt, og overskuddet er der ikke lige pt. til sådan et stort projekt, siger han.
Det skal dog langt fra udelukkes, at Jesper en dag kaster sig ud i et bog-projekt.
LÆS OGSÅ: ‘Bagedyst’-Jesper kæmper for at blive far: Det er megahårdt
Jespers lejlighed er endnu ikke kommet på nettet, men man kan få et smugkig og se beskrivelse og pris i opslaget herunder:
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.