'Bagedyst'-dommer gør status på sæsonen

Det har været en interessant sæson, mener den kageglade dommer.

I sidste uge blev Sune Demant erklæret vinder af dette års 'Den store bagedyst' 2016, og nu vi har fået en snak med Jan Friis-Mikkelsen, som gør status på denne sæson.

Hvad synes du om årets sæson?

– Det har været en fantastisk sæson. Deltagerne i år har været meget kammeratlige og søde overfor hinanden. Selvfølgelig har der stadig været konkurrence, men jeg føler virkelig, at de først og fremmest har sat pris på at være med og være sammen med hinanden.

LÆS OGSÅ: 'Bagedyst’-dommer sørger for god hospitalsmad

Hvem har overrasket dig?

– De har de alle sammen. Når man tænker på, hvor langt de har rykket sig på 2,5 måned. Det er fantastisk, at de kan udvikle sig så eksplosivt.

Hvordan adskiller denne sæson sig fra de forrige?

– Det er en meget homogen gruppe. Vi har ikke haft nogen, der er vildt dårlige, og vi har ikke haft nogen, der har stukket vildt ud i en eller anden retning.

LÆS OGSÅ: WOW: Se 'Bagedyst'-vinders vilde forvandling

Har det været sværere udfordringer i år?

– Nej, men de har været anderledes. Der har været udfordringer som f.eks chokoladefondant, der enten lykkes eller ender som en katastrofe.

Har du et godt råd til vinderen?

– Nyd det. Få det bedste ud af det bagefter. Jeg er så tosset, at jeg tror, at der skal være en eller anden mission i det, man laver, og jeg håber, det fører til, at folk får mere fokus på kager og godt brød og begynder at forstå, at ordentlige råvarer og tid betyder noget.

LÆS OGSÅ: SAY WHAT: ‘Bagedyst’-dommer Jan Friis er mega hakket

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.