'Årgang 0'-Stephanies mor skal skilles igen
Christina Siguenza Bomholt har valgt at forlade sin mand i Sverige.
Sammen med Christian Van der Watt og datteren Stephanie tonede Christina Siguenza Bomholt i år 2001 frem på skærmen i hele Danmarks 'Årgang 0'. Forholdet til Christian holdt dog ikke, og de to flyttede hver til sit.
De seneste år har Christina boet i Sverige med manden Jeppe Syrach, som hun har sønnen Pelle på to år sammen med. Men 2014 skulle ikke ende godt for parret.
- Er så ked af det. Startede 2014 rigtig godt, men ender året meget skidt. Har måttet nå frem til en erkendelse af, at jeg ikke kan nå at blive færdig med min BA til den 5. januar. Et eller andet sted så har jeg nok sat alt for høje forventninger til mig selv. Jeg har skullet lave en BA på 5 uger, i stedet for to og en halv måned, ovenpå separation, flytning, børn, ændring af arbejdssituation og pludselig at skulle skrive bacheloren selv, skriver hun på Facebook.
LÆS OGSÅ: Et mærkeligt år i Rachels familie
LÆS OGSÅ: 'Årgang 0'-Stephanie har brudt med kæresten
Ingen betydning for Stephanie
Stephanie, der er den ældste af Christinas børn, bor til daglig ved sin far sammen med lillesøster Isabella. Hver anden weekend har søstrene besøgt deres mor i Sverige, og det kommer de også til i fremtiden. Christina bliver nemlig boende i nabolandet.
Selvom 'Årgang 0'-moren er ked af bruddet med Jeppe, så er hun afklaret med situationen, skriver hun på Facebook.
Udover sønnen Pelle og døtrene Isabella og Stephanie er Christina mor til sønnerne William og Romeo, som hun har med eksmanden Martin Rohrberg, som hun mødte efter bruddet med Christian.
LÆS OGSÅ: GALLERI: Kan du huske 'Årgang 0'-børnene som små?
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.