'Årgang 0'-Stephanie: Jeg savner reservemor-Pia
I aftens afsnit er Stephanie og familien endnu engang flyttet - dog uden Pia.
Det er ikke få gange, at 'Årgang 0'-deltageren Stephanie har pakket sine ting i flyttekasser og flyttet til et nyt sted. Det sker endnu engang, når vi i sæsonafslutningen af det populære program følger Stephanie og familien, som er flyttet til et nyt hus.
Denne gang er det, fordi ejeren ikke vil leje huset ud længere. 'Årgang 0'-stjernens far, Christian, hans kæreste Ditte, hendes søn Simon, lillesøster Isabella og lillebror Tristan er alle flyttet med til det nye hus. Men Tristans mor, Pia, er ikke fulgt med. Og det er noget, som Stephanie er ked af.
- Pia er jo ikke flyttet med, så det hele er bare lige blevet meget mere mærkeligt, end det var før. Det er rigtig svært, at Pia ikke er der, for Pia har altid været der, siger Stephanie om reservemoderen i aftenens program og fortsætter:
- Hun har altid været den, der har hjulpet os uanset hvad, og det er ikke bare noget, man vænner sig til på nul komma fem. Det er noget, som skal arbejdes igennem, men det er fandeme ikke nemt.
Flytningen har også taget hårdt på far-Christian, som i sæsonafslutningen afslører, at han lige nu har et blodtryk som en ikke rask 75-årig, hvilket han skal have bragt i orden hurtigst muligt.
Se billeder af Stephanie og familien øverst.
LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0′-Stephanie er endnu engang flyttet
LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0′-Stephanie i radioen: Mobning kan ramme hårdt
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.