Amanda og Nicklaes uenige om forholdet: Prøver at finde hinanden igen
Det tidligere så populære 'Ex on the Beach'-par, Amanda og Nicklaes, er enige om, at de gerne vil kunne være venner i fremtiden. Amanda synes dog, det mest kun er hende selv, der gør noget for, at det skal kunne ske.
I weekenden holdt Nicklaes fest, og her var en masse af deltagerene fra 'Ex on the Beach' inviteret. En af dem, der dog ikke havde fået en invitation, var ekskæresten Amanda, da Nicklaes mente, at det stadig ville være for tidligt efter deres brud.
- Jeg synes, det ville være lidt akavet. Vi skal lige give det lidt mere tid, før jeg inviterer hende til sådan nogle ting her, forklarede Nicklaes til Realityportalen til festen og understregede, at han bestemt ønskede, at Amanda skulle være en del af hans liv.
- Jeg vil sygt gerne være venner med Amanda, jeg holder rigtig meget af Amanda og jeg elsker hendes selskab, så selvfølgelig skal vi være venner. Det er bare, når vi begge to er klar til det, lød det.
Herunder kan du se vores interview med Nicklaes, hvor han fortæller om forholdet til Amanda
LÆS OGSÅ: ØV! ‘Vild med dans’ udskydes
Amanda: Det går ikke den anden vej
Heldigvis har Amanda det samme ønske som Nicklaes om, at de to skal kunne forsones som venner - også så hun ikke skal gå glip af den slags fester med de andre deltagere fra 'Ex on the Beach' fremover.
- Selvfølgelig vil jeg være venner, Nicklaes var både min kæreste og min bedste ven. Han var den jeg stolede mest på, så selvfølgelig vil jeg det! Så for min side af, så hellere adskille tingene, jeg vil hellere have ham i mit liv som min kammerat, end slet ikke at se ham - plus det betyder også, at jeg ikke ser nogle af de andre, forklarer Amanda til Realityportalen.
LÆS OGSÅ: UH! ‘Ex on the Beach’-hunk har fået dame på
Dog mærker hun ikke selv det helt store engagement fra Nicklaes' side for, at de to skulle kunne fungere som venner.
- Der er ikke nogen proces igang lige nu, jeg har skrevet og ringet lidt til ham, men det går ikke den anden vej. Jeg hører ikke fra ham, fortæller Amanda til Realityportalen.
Herunder kan du se et billede fra dengang, Nicklaes spurgte Amanda, om de ikke skulle være rigtige kærester
LÆS OGSÅ: Linse om at bo i campingvogn: Det er balsam for sjælen
Ude og spise sammen
Både Nicklaes og Amanda fortæller dog, at de for få dage siden mødtes bare de to og hang ud sammen.
- Vi var ude og spise forleden faktisk og hyggede og snakkede som venner, så det kørte bare, det var rart, fortalte Nicklaes til Realityportalen i weekenden.
Men selvom Amanda bekræfter, at parret var ude og spise sammen, så mener hun ikke, at det var helt nemt at få aftalen i stand.
- Jeg havde brug for at se ham, og så manglede jeg noget af mit tøj, så derfor skulle vi mødes. Men der gik længe før, han havde lyst. Men jeg forstår ham godt, han har sin metode for at komme videre, og jeg har min. Jeg syntes bare, det har været sværere ikke at snakke med ham, og af den grund har jeg tænkt mere på ham, forklarer hun.
Herunder kan du se vores Q&A med Amanda og Nicklaes, da de stadig var et par og fortalte om deres store fremtidsplaner sammen
LÆS OGSÅ: 10 realitystjerner du ikke vidste havde børn
Sammen eller single?
Mens Amanda inderst inde stadig håber, at hende og Nicklaes finder sammen igen, så er Nicklaes mere klar på bare at være single lidt.
- Ærligt så søger jeg ikke rigtigt kærligheden, jeg vil bare gerne hygge mig og være mig selv. Bruddet med Amanda var svært for os begge to - jeg har også været ked af det! Så jeg vil bare gerne lige finde mig selv, fortalte han.
Herunder kan du se vores Q&A med Amanda og Camilla, hvor Amanda blandt andet fortæller, at hun håber, at hende og Nicklaes kan finde sammen igen
LÆS OGSÅ: Nicklaes får vrede beskeder efter break-up: Det pisser mig af
Nicklaes afslører: Derfor slog jeg op
Hverken Amanda eller Nicklaes har været særlig tydelige i deres forklaringer på, hvorfor forholdet stoppet. Men nu sætter Nicklaes alligevel lidt flere ord på, hvorfor han valgte at gå fra Amanda.
- Da vi var nede i 'Ex', der var jeg så forelsket, og jeg kunne mærke, at mig og Amanda skulle være sammen for altid. Men da vi kom hjem, var realiteten bare en anden, hverdagen var bare en anden. Hun var ikke den person, jeg troede, hun var på nogen punkter. Det sled bare rigtigt meget. Og jeg har været i forhold, hvor der har været meget mistillid og mange problemer, og det orkede jeg bare ikke igen. Og så faldt følelserne bare lidt desværre, forklarede Nicklaes i weekenden til Realityportalen.
LÆS OGSÅ: ‘Forsidefruer’ i vild konflikt: Vi er rystede
Særligt mistilliden fra Amandas side, som parret også diskuterede i 'Efter ex', blev derfor en stor dealbreaker for Nicklaes.
- Der var nok meget mistillid, men det var mest i starten, Amanda blev bedre og bedre. Men det havde en stor betydning i starten, det havde det godt nok. Jeg laver biler til hverdag, og jeg kunne ikke lave biler for nogen kvinder, fordi Amanda var usikker. Det er også fair nok, men ja, det har påvirket meget, det slider på forholdet. Hun tog det bedre efterhånden, men det var stadig for meget. Det er også klart, Amanda har oplevet nogle ting, og det gør også, at hun er usikker på det punkt, og det forstår jeg fuldt ud, så det var bare ærgerligt, det skulle ødelægge det i vores forhold, afsluttede han.
Herunder kan du se et billede fra Nicklaes og Amandas storhedstid, hvor de blev gift i 'Ex on the Beach'
LÆS OGSÅ: Instagram-stjerne springer ud som lesbisk
LÆS OGSÅ: Jonass tjener gode penge de sociale medier: Sådan gør jeg