Smil i en svær tid: Dronningens bevægende besøg

Under besøget på Sct. Maria Hospice i Vejle tog dronning Mary sig god tid til at tale med alle og spurgte interesseret ind til alt.

Dronning Mary havde ønsket at opleve en helt almindelig dag på Sct. Maria Hospice i Vejle, men den blev alligevel noget ganske særligt.

For selvom beboerne er mennesker med livstruende sygdomme i den afsluttende del af livet, blev besøget alligevel til en livsbekræftende oplevelse for alle. Ikke mindst for Yrsa Jensen, der med sin mand, Gunnar, ved sin side, sad klar i sin kørestol for at tage imod dronningen med en flot buket.

Under besøget tog dronning Mary sig god tid til at tale med alle og spurgte interesseret ind til alt. Og da hun fik øje på et indrammet billede af hospicehunden Coco, spurgte hun efter den og fik lov at hilse på den.

LÆS OGSÅ: Oh Land er blandt kilderne i sexisme-dokumentar: Man bliver god til at sluge kameler

– Besøget her på Sct. Maria Hospice har været meget bevægende, smukt og inspirerende. De rammer, der bliver skabt af personalet, stedet, de frivillige og naturen omkring os skaber et rum af ro og omsorg for dem, der kommer her. Som der bliver sagt så fint i løbet af dagen og gentagne gange: ”Når man kommer her, så skal man leve livet til det sidste”, sagde dronning Mary til Vejle Amts Folkeblad efter besøget.

LÆS OGSÅ: Kongeparret tilgodeser Marie: Nye opgaver

Artiklen fortsætter under billederne...

Under besøget talte dronningen med mange patienter, blandt andre Maria, der tog imod den kongelige gæst med Dannebrog.
Leder Lone Jensen viste majestæten rundt på hospice, der tidligere har huset regionalradioen Kanal 94.
Udover at møde patienter og pårørende, fik hun også et indblik i personalets mange forskellige opgaver med at hjælpe i den sidste tid.

Derfor overtager Marie

Inden besøget på Sct. Maria Hospice deltog dronning Mary i Hjernesagens 30-års jubilæum i DGI Huset i Vejle, hvor hun blev modtaget af otteårige Johanne Annebelle Serup Søgaard.

Johannes far fik for to år siden et slagtilfælde, og hun deltager nu i organisationens børnepårørendegruppe.

LÆS OGSÅ: Rasmus Tantholdt afslører nyt projekt

Dronningen spurgte som det første til hendes far, og hun fortalte genert, at han har det godt.

– Bedre dag for dag, der går, håber jeg. Og du hjælper ham, når han har brug for det, sagde Mary, 52, og lagde kærligt en hånd på hendes skulder.

Ved jubilæumsarrangementet sagde dronningen efter 17 år farvel som protektor for Hjernesagen, men glædede sig over at give opgaven videre til prinsesse Marie, 48.

– Jeg tror ikke, jeg behøver at forklare, hvorfor det giver så utrolig god mening, men jeg kan blot sige, at det vil falde prinsesse Marie helt naturligt at engagere sig i Hjernesagens vigtige arbejde. I er med andre ord i de allerbedste hænder, sagde dronningen, der uden tvivl hentydede til, at prinsesse Marie i sommeren 2020 oplevede sin mand, prins Joachim, 55, blive ramt af en blodprop i hjernen og fik ringet efter en ambulance.

LÆS OGSÅ: Mikkel Kessler og Lea Hvidt Kessler skal være forældre igen

Dronning Mary sammen med Johanne Annebelle Serup Søgaard.